{"id":10080,"date":"2021-07-15T13:21:29","date_gmt":"2021-07-15T11:21:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10080"},"modified":"2021-07-15T13:21:33","modified_gmt":"2021-07-15T11:21:33","slug":"efterforskningen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/07\/efterforskningen\/","title":{"rendered":"Efterforskningen<\/em> g\u00f8r seeren \u2018n\u00e6rhistorisk r\u00f8rt\u2019"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Har du set Efterforskningen<\/i>? Da vi s\u00e5 serien f\u00f8rste gang, blev vi nysgerrige. Hvorfor allerede i 2020 lave fiktion ud af en reel og aktuel mordsag fra 2017? Hvordan man kan formidle en s\u00e5 n\u00e6r<\/i>historisk og morbid mordsag uden at kede eller skr\u00e6mme seerne, og uden at formidlingen af den reelle drabssag bliver uetisk? What are we reading for<\/i>, n\u00e5r man ikke har et traditionelt whodunnit<\/i>-krimiplot at lede efter? I Efterforskningen<\/i> er morderen, i hvert fald for danske seere, jo allerede er afsl\u00f8ret. Det var Peter Madsen, der gjorde det! Punktum. Men i TV 2\u2019s udl\u00e6gning er fokus p\u00e5 morderen helt visket v\u00e6k. Hvorfor og med hvilken effekt? Kan man fx blive r\u00f8rt af dette greb?<\/b><\/h5>\n\n\n\n

Serien er produceret af Miso Film og TV 2 Fiktion. Dens hovedforfatter og instrukt\u00f8r er Tobias Lindholm, der f\u00f8r er g\u00e5et nye veje med film som R <\/em>(2010), Kapringen <\/em>(2012) eller Krigen <\/em>(2015). Alle tre film er pr\u00e6get af en n\u00e6rmest dokumentarisk stil og et dv\u00e6lende tempo, som ogs\u00e5 er anvendt i Efterforskningen<\/em>. I serien er tempoet s\u00e5 <\/em>nedsat og scener med kontorgange og transport s\u00e5 <\/em>monotone, at det b\u00e5de kedede seerne og udfordrede den klassiske krimi-forst\u00e5else. Vi unders\u00f8ger derfor, hvorfor en stor del af seerne alligevel blev h\u00e6ngende. Hvordan kan narrative greb drage seere ind i en serie, der alts\u00e5 b\u00e5de er langsom og baseret p\u00e5 reelle og nutidige h\u00e6ndelser, de allerede kender udfaldet af? Serien udl\u00e6gger nemlig den s\u00e5kaldte \u2019ub\u00e5dssag\u2019, hvor opfinderen, Peter Madsen, myrdede journalisten, Kim Wall.<\/p>\n\n\n\n

Historiske krimifilm og -serier baseret p\u00e5 reelle begivenheder, seerne kender i forvejen, findes der naturligvis masser af, men de er gerne formidlet med mange \u00e5rs distance til den reelle case som i eksempelvis Hvidsten Gruppen<\/em> (2012) eller Der kommer en dag<\/em> (2016). Forskning, som forholder sig til dette f\u00e6nomen, er allerede foretaget af bl.a. tv-drama-historiker Gunhild Agger i Mord til tiden<\/em> (2013). Her inddrager hun bl.a. krimien Journal 64 <\/em>(2018). Den film kobler fortid og nutid sammen ved at inddrage Sprog\u00f8-pigernes drabelige historie fra 1950\u2019erne. Dermed repr\u00e6senterer den en tendens, Agger beskriver, hvor fortiden fungerer som spejl, og mordene siger noget om vores moral og nationale identitet. Dette g\u00f8res imidlertid med ca. 70 \u00e5rs distance.<\/p>\n\n\n\n

Der er alts\u00e5 fakta i megen krimi-fiktion. Men Efterforskningen<\/em> adskiller sig ved at tage udgangspunkt i en konkret, national og n\u00e6r<\/em>historisk begivenhed fra 2017, alts\u00e5 en reel sag, der er foreg\u00e5et for nyligt (fig. 1). P\u00e5 det danske film\/tv-dom\u00e6ne er det kun filmen Krudtt\u00f8nden <\/em>(2020) og tidligere tv-serien Rejseholdet<\/em> (2000-2004), der g\u00f8r netop d\u00e9t. Hvordan TV 2 Fiktion forholder sig til d\u00e9t at formidle noget n\u00e6r<\/em>historisk gennem fiktion, vender vi tilbage med svar p\u00e5. Disse svar stammer fra to forskningsinterviews, vi har udf\u00f8rt med henholdsvis leder af TV 2 Fiktion, Katrine Vogelsang, samt TV 2s executive producer p\u00e5 Efterforskningen<\/em>, Jennifer Green (Philipsen & Pilegaard, 2021a & b). Umiddelbart viser Efterforskningen<\/em> en mulig ny vej for dansk tv-drama efter d\u00e9t, som Agger \u2013 samt Hochscherf og Philipsen (2017) \u2013 har kaldt for dansk tv-dramas \u2019guldalder\u2019. Med dette i baghovedet reflekterer vi over seriens placering i det danske, nutidige tv-drama landskab, som udlagt af netop Agger (2020b). Det er alts\u00e5 ikke f\u00f8rste gang i historien, at allerede kendte krimi-slutninger udl\u00e6gges. Men her afmonteres den traditionelle efterforskning p\u00e5 en s\u00e5 langsommelig m\u00e5de, og med s\u00e5 nutidig og morbid en case, at det har foranlediget os til at unders\u00f8ge, hvilken effekt de narrative og audiovisuelle elementer har haft p\u00e5 modtagelsen.I artiklen s\u00e6tter vi s\u00e6rligt fokus p\u00e5 formidlingen af det n\u00e6r<\/em>historiske og det tidspres, som de fiktive efterforskere arbejder under. Tiden spiller nemlig en afg\u00f8rende rolle b\u00e5de ift. efterforskernes arbejde, men ogs\u00e5 som tema og viden-distribution gennem billeder og klipning. Vi retter derfor opm\u00e6rksomheden mod etableringen af tid og tager afs\u00e6t i teorier fra den franske filmfilosof, Gilles Deleuze (2013a & b). Deleuzes filosofi kredser om s\u00e5kaldte \u2019sensomotoriske blokeringer\u2019 og tidsbilleder som virkemidler i film. Tiden blokeres konstant i Efterforskningen<\/em>. Dette tilbyder seerne noget \u2019andet\u2019, der erstatter eller supplerer beg\u00e6ret efter underholdning og klassisk fremdrift. Men hvad er det \u2019andet\u2019 s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Efterforskningen<\/em> adskiller sig fra megen anden krimi-fiktion ved at tage udgangspunkt i en n\u00e6r<\/em>historisk sag (afsnit 1).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Metodisk og narrativ optik<\/h2>\n\n\n\n

De sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi nu har rejst, besvarer vi dels gennem de to forskningsinterviews, n\u00e6vnt ovenfor, dels gennem en tematisk og audiovisuel analyse med nedslag i selve serien. Vi supplerer med resultater fra en survey, vi sendte ud via sociale medier til tilf\u00e6ldige danskere i perioden 20.-27. oktober 2020. Unders\u00f8gelsen er kvantitativ med elementer af kvalitative sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor respondenterne kan uddybe deres svar. Den udf\u00f8rtes i perioden, mens serien l\u00f8b over tv-sk\u00e6rmen mandag aften, samtidig med at den ogs\u00e5 kunne streames <\/em>p\u00e5 TV 2 Play. 33 valgte at besvare skemaet, s\u00e5 det er en lille og ikke-repr\u00e6sentativ unders\u00f8gelse, vi kun kan bruge perspektiverende. Samtidig anvendte vi serien som undervisningscase p\u00e5 uddannelsen \u2019Manuskriptudvikling SDU\u2019. Her deltog 17 respondenter med refleksioner over serien. Form\u00e5let med begge disse dataindsamlinger var at f\u00e5 en ide om, hvorfor<\/em> seerne fulgte med i serien eller sprang fra. Men vores prim\u00e6re studie er af selve serien og is\u00e6r afsnit 4, hvor tiden spiller en s\u00e6rligt vigtig rolle, fordi efterforskningen her vises i en venteposition. Afsnittet giver os anledning til at n\u00e6rstudere tidens effekt. Endelig udforsker vi ogs\u00e5 modtagelsen af serien i form af anmeldelser og seertal. Metoden, vi har valgt, er s\u00e5ledes prim\u00e6rt kvalitativ i form af et serie-casestudy (Swanborn 2010).<\/p>\n\n\n\n

Vores analyse l\u00e5ner is\u00e6r teorier fra narrationsteori samt filmfilosofiske tilgange. Vi inddrager, foruden litteraturteoretiker Peter Brooks (1984), ogs\u00e5 filmteoretiker David Bordwell (2014). Det overordnede plot er if\u00f8lge Brooks: \u201dThe intelligible whole that governs a succession of events in any story\u201d. S\u00e5dan definerer Brooks det med hj\u00e6lp fra Ricoeur (Brooks 1984: 13). Typisk vil en krimiserie v\u00e6re skrevet og klippet mhp. at skabe en suspense<\/em>, der trigger seerne til loyalt at f\u00f8lge serien for at finde frem til det overordnede plot, fx hvem morderen er. Dette er pr\u00e6cis opgaven for seerne ved krimier som eksempelvis Forbrydelsen<\/em> (DR 2007-11) og Broadchurch<\/em> (ITV 2013-17). Men samtidig ser vi andre krimiserier, fx Den tynde bl\u00e5 linje<\/em> (STV, Tunna bl\u00e5 linjen<\/em>, 2021), skrevet af Cilla Jackert, der griber sine seere gennem mere dokumentar-pr\u00e6gede greb. Denne serie har ikke fokus p\u00e5 opklaring af hele sager, men p\u00e5 hvordan politifolk kan forblive hele mennesker. Den bruges perspektiverende i nedenst\u00e5ende.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r politikarakterer bliver menneskelige<\/h2>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em> str\u00e6kker sig over seks afsnit, hvor man kronologisk, hen over et r\u00e5koldt efter\u00e5r i Danmark, f\u00f8lger efterforskningsteamets langsommelige og komplicerede arbejde i sagen. Den reelle morder, Peter Madsen, n\u00e6vnes (i hele serien) ikke med navn og vises ej heller som en karakter. Det t\u00e6tteste, man kommer p\u00e5 den sigtede, er et r\u00f8dt lys uden for et forh\u00f8rslokale, der er optaget (fig. 2). Lindholm har valgt alene at ben\u00e6vne ham som \u2019den sigtede\u2019. Dermed lader han de karakterer, der arbejder for retf\u00e6rdighed, \u2019overd\u00f8ve\u2019 den amoralske karakter. Alene dette er et us\u00e6dvanligt greb, for ofte skaber den ondskab, en moralsk anl\u00f8ben karakter repr\u00e6senterer, nysgerrighed hos seerne. Et eksempel kunne v\u00e6re Vagn i Forbrydelsen<\/em>, hvor seerne tilbydes at l\u00e6re en morder at kende og derefter t\u00e6nke: Hvordan <\/em>kunne han g\u00f8re det? Men attraktionen er igen en anden i Efterforskningen<\/em>. For det betvivles ikke, at \u2019den sigtede\u2019 har<\/em> gjort det, og seerne tilbydes heller ikke at l\u00e6re hans motiver at kende gennem hans point of view<\/em>. Syuzhet er her i stedet tilrettelagt s\u00e5dan, at n\u00e5r teamet finder ud af noget nyt, rykker de t\u00e6ttere p\u00e5 at kunne d\u00f8mme \u2019den sigtede\u2019. Samtidig rykker seerne t\u00e6ttere p\u00e5 dem som mennesker. De m\u00e6rker, hvad det g\u00f8r ved karaktererne at arbejde med en sag, hvor uretf\u00e6rdigheden truer med at sejre. Hvad g\u00f8r det ved Jens, Jakob, Maibritt, Joachim og Ingrid Wall? En del af svaret er, at det g\u00f8r dem mere ih\u00e6rdige med at samle beviser nok til at kunne d\u00f8mme \u2019den sigtede\u2019. En anden del af svaret er, at det g\u00f8r dem menneskelige og genkendelige for seerne. De fremstilles ikke som \u2019overmenneskelige\u2019, men som mennesker, der tager jobbet med hjem og privaten med p\u00e5 job. De p\u00e5virkes emotionelt, og den f\u00f8lelse videreformidles gennem de audiovisuelle virkemidler.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Det t\u00e6tteste vi kommer p\u00e5 at se Peter Madsen, er p\u00e5 gangen ude foran afh\u00f8ringslokalet (afsnit 1).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En anden serie, der benytter et lignende greb, er Den tynde bl\u00e5 linje<\/em> (2021). I denne svenske serie f\u00f8lger vi ogs\u00e5 et team af politifolk, hvor Sara er hovedkarakteren. Serien handler om, hvordan man kan forblive hele og h\u00e5befulde mennesker, n\u00e5r man samtidig oplever uretf\u00e6rdighed og meningsl\u00f8shed. \u201dDe er ikke helte, fordi de l\u00f8ser en sag. Men fordi de magter at g\u00e5 p\u00e5 arbejde dagen efter en h\u00e5bl\u00f8s sag\u201d, udtalte Jackert i et interview (Jackert 2021). Ligesom Efterforskningen <\/em>er Den tynde bl\u00e5 linje<\/em> blevet til i t\u00e6t samarbejde med en politimand som konsulent i manuskriptudviklingsprocessen (fig. 3). Han er dermed garant for, at politiarbejdet ikke fremstilles glorificeret eller utrov\u00e6rdigt. Jackerts proces minder s\u00e5ledes om Lindholms og hans samarbejde med den reelle efterforsker, Jens M\u00f8ller. Begge serier er blevet kendt for at have en dokumentarisk og Nordic Noir-agtig tilgang. Men samtidig udfordrer de Noir-tilgangen. Som Agger har udtrykt det, s\u00e5 \u201d[..] afmonterer Efterforskningen <\/em>den traditionelle efterforskning\u201d (Agger 2021). I lighed med Efterforskningen <\/em>rammer den svenske serie noget trov\u00e6rdigt, bl.a. fordi processen har involveret reelle mennesker og sager. Lindholm har selv kritiseret, at nogle filmskabere mest bruger andre film\/serier at tage afs\u00e6t i, hvorfor de fjerner sig fra virkeligheden:<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 film er der [..] helt faste strukturer for, hvorn\u00e5r en karakter gr\u00e6der. Og det er blandt andet fordi, film er begyndt at referere til film. Man laver scener, der minder om andre filmscener i stedet for om virkeligheden. Derfor er jeg begyndt at se mange flere dokumentarfilm, og jeg synes simpelthen, jeg bliver en bedre forfatter af det. Selvf\u00f8lgelig er dokumentar ogs\u00e5 tilrettelagt virkelighed, men de der filmiske automatreaktioner kommer aldrig.<\/p>(Lindholm 2013)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I denne udtalelse understreger Lindholm, at hans skrive- og researchprocesser influerer selve udtrykket i serien.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Den svenske serie Tunna bl\u00e5 linjen<\/em> deler mange ting med Efterforskningen<\/em>, bl.a. at politim\u00e6nd er benyttet som konsulenter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r tiden g\u00e5r i st\u00e5 med ‘tidsbilleder’<\/h2>\n\n\n\n

Vi vil nu g\u00e5 et spadestik dybere ind i analysen af selve Efterforskningens<\/em> stil med hj\u00e6lp fra Deleuze. Hans tilgange til den moderne film og det moderne menneske, kan uddybe effekten af nogle af de virkemidler, der er brugt i serien. Alle audiovisuelle v\u00e6rker \u2013 if\u00f8lge Deleuze \u2013 har en s\u00e6rlig evne, modsat fx litteraturen, til at indvirke p\u00e5 modtageren via tid og bev\u00e6gelse. De influerer sanseligt p\u00e5 oplevelsen af, hvor lang tid noget varer, og hvordan det bev\u00e6ger sig frem og tilbage. Han bruger ogs\u00e5 begrebet \u2019varen\u2019 om en m\u00e6rkbar tid – med afs\u00e6t i begrebet \u2019la dure\u00e9\u2019, l\u00e5nt fra filosoffen Henri Bergson. En tv-serie vil igennem billedr\u00e6kkef\u00f8lgen og dens tempo kunne skildre, om en sag l\u00f8ses hurtigt eller langsomt, om en karakter keder sig eller er stresset. Tidens varen m\u00e6rkes. Alle audiovisuelle v\u00e6rker vil best\u00e5 af en r\u00e6kke \u2019bev\u00e6gelsesbilleder\u2019 og \u2019tidsbilleder\u2019 – samt en underkategori til tidsbilledet, af Deleuze kaldet \u2019krystal-billedet\u2019 (et billede med flere tider, der sameksisterer). Men det er forskelligt, om de er domineret af den ene eller den anden type. Efterforskningen<\/em> domineres af tidsbilleder som narrativt billedprincip, vil vi argumentere for.<\/p>\n\n\n\n

Deleuze udgav i 1980\u2019erne Cinema 1<\/em> og Cinema 2<\/em> med teorier om filmmediet og dets billedr\u00e6kkef\u00f8lger. Han introducerer antagelsen om, at film \u2013 afh\u00e6ngig af deres historiske placering \u2013 er domineret af \u00e9n af de to billedtyper. If\u00f8lge ham best\u00e5r bev\u00e6gelsesbilledet af en billedk\u00e6de, han ben\u00e6vner som \u2019the sensory-motor schema\u2019 (Deleuze 2013a). Dette skema best\u00e5r gerne af f\u00f8lgende r\u00e6kkef\u00f8lge: Billedet af en karakter, som oplever en situation (af Deleuze kaldet for \u2019perceptionsbilledet\u2019 og gerne vist i totalbillede). Billedet af karakterens reaktion (kaldet \u2019affektionsbilledet\u2019 og gerne vist i n\u00e6rbillede). Billedet af karakterens handling aff\u00f8dt af situationen (kaldet \u2019handlingsbilledet\u2019 og gerne vist i halvtotalbillede). If\u00f8lge Deleuze kan denne klassiske billedr\u00e6kkef\u00f8lge tolkes som et udtryk for en mulig menneskelig handlen (J\u00f8rholt 1995: 30). Mens bev\u00e6gelsesbilledet beror p\u00e5 et fast system, hvori det giver mening at handle og reagere, s\u00e5 handler karaktererne ikke<\/em> i tidsbilledet. De er derimod \u201da kind of viewer\u201d (Deleuze 2013b: 3). Tidsbilledet best\u00e5r stort set af samme billedr\u00e6kkef\u00f8lge som det sensomotoriske skema, men uden handlingsbilledet til sidst. If\u00f8lge Deleuze skyldes det, at filmmediet efter 2. verdenskrig begyndte at orientere sig mod situationer, hvori d\u00e9t at handle (fx gennem det at flygte eller tage kampen op) ikke l\u00e6ngere var en option. Karakterens mulighed for at agere p\u00e5 noget er derfor fjernet i tidsbilledet, og det sensomotoriske skema er brudt.<\/p>\n\n\n\n

Deleuze argumenterer for, at tidsbilledet tematiserer det moderne menneskes oplevelse af meningsl\u00f8shed (Fastrub & Palle 1987). P\u00e5 den m\u00e5de kan seerne s\u00e6ttes i affektive tilstande, der harmonerer med en moderne oplevelse. Til moderniteten er knyttet forandringer i den ydre s\u00e5vel som i den indre verden, hvilket s\u00e6rligt kom til udtryk gennem begreberne handlingslammelse og identitetstab (Berman et al. 2012). Netop modernitetens oplevelser sanseligg\u00f8res s\u00e5ledes igennem tidsbilledet. Den kronologiske tid opleves som oph\u00e6vet og muligheden for handling fjernet, hvilket ofte efterlader karaktererne i affektionsbilleder. Det kan g\u00f8re en film eller tv-serie fragmenteret eller uden fremdrift, fordi karakteren s\u00e5vel som seerne alts\u00e5 fraskrives muligheden for at kunne g\u00f8re noget. Samtidig kan det fremme f\u00f8lelsen af noget autentisk for moderne seere, der (gen)kender f\u00f8lelsen af, at noget meningsl\u00f8st kan overg\u00e5 en, uden man tilbydes forklaringer eller handlemuligheder. Netop denne f\u00f8lelse vil vi argumentere for, at Efterforskningen<\/em> skaber.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de i den reelle sag og i serien er der fokus p\u00e5 opklaringsarbejdet som et samarbejde og en f\u00e6lles indsats med drabschef\/hovedkarakter, Jens M\u00f8ller Jensen (S\u00f8ren Malling), i spidsen sammen med hans arbejdsteam, herunder Maibritt som t\u00e6t kollega (Laura Christensen). Jens-karakteren er inspireret af virkelighedens drabschef, Jens M\u00f8ller. Lindholm har – som n\u00e6vnt – arbejdet t\u00e6t sammen med den reelle M\u00f8ller i processen med serien, hvilket antageligt har medvirket til at skabe en n\u00e6rmest dokumentarisk trov\u00e6rdigheds-f\u00f8lelse. I det hele taget l\u00e6gger fiktionen sig t\u00e6t op af den reelle sag. Kronologien fra ub\u00e5dssagen er opretholdt. De rigtige dykkere er med. Wall-parrets hund medvirker (Philipsen & Pilegaard 2021b). I l\u00f8bet af de seks afsnit arbejder Jens p\u00e5 at samle beviser nok til at d\u00f8mme \u2019den sigtede\u2019 i sagen. Men han arbejder samtidig p\u00e5 selv at finde sig til rette i sin nye rolle som kommende morfar. Serien skildrer hans behov for at bruge tid p\u00e5 sin familie. Jens\u2019 udvikling, og hvorvidt den er stor nok til at v\u00e6re medrivende, er for pladskr\u00e6vende at uddybe her. Derfor f\u00f8lger vi op med endnu en artikel, der uddyber karakterudviklingen (ogs\u00e5 her i 16:9<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

Kvaliteten af den narrative ventetid<\/h2>\n\n\n\n

I Efterforskningen<\/em> er det s\u00e5ledes ikke en overraskende karakterudvikling, man l\u00e6ser efter og heller ikke hvem morderen er. Men \u2018if we (the viewers) are not reading for the plot then what?\u2019 (Brooks 1984). If\u00f8lge Brooks drages l\u00e6serne ind i en tekst eller serie gennem at afkode narrativer, fordi de beg\u00e6rer det overordnede plot og ikke mindst dets oph\u00f8r. Det er alts\u00e5 is\u00e6r trangen efter at n\u00e5 slutningen af historien og en forl\u00f8sning, som typisk driver l\u00e6sningen. Men et narrativs kvalitet afg\u00f8res ogs\u00e5 af \u2019ventetiden\u2019 frem mod slutningen, pointerer Brooks. Denne ventetid beror bl.a. p\u00e5 mindre plots, brugen af audiovisuelle virkemidler og af karakterudviklinger. Ift. Efterforskningen<\/em> kendte seerne jo allerede udfaldet p\u00e5 historien, og mange havde givetvis p\u00e5 forh\u00e5nd en mening om, hvad TV 2, Lindholm og Miso Film kunne tillade sig at udtrykke med s\u00e5 n\u00e6r<\/em>historisk en sag. Netop derfor blev kvaliteten af ventetiden s\u00e6rligt vigtig. Ligesom ogs\u00e5 etikken, som sagen udlagdes med, spillede en afg\u00f8rende rolle. Dette forhold fik TV 2 til at indlede et t\u00e6t samarbejde med Lindholm og til at udf\u00f8re en test p\u00e5 seere for at kunne afl\u00e6se og justere deres forventninger til serien. Testen viste, at mange seere netop forventede morderen pr\u00e6senteret. Derfor valgte TV 2 i deres markedsf\u00f8ring af serien at tydeligg\u00f8re, at morderen bevidst blev udeladt, s\u00e5 seerne var oplyst om denne s\u00e6rlige prioritering p\u00e5 forh\u00e5nd (Philipsen & Pilegaard 2021b).<\/p>\n\n\n\n

I Reading for the Plot<\/em> (1984) fremh\u00e6ves den meningsskabelse, som modtageren l\u00e6ser frem efter, ikke mindst ved m\u00f8det med krimien. En serie – og i s\u00e6rdeleshed en krimi – er et puslespil med tilbud om en organisering og fortolkning af verden. Brooks er optaget af \u201d[…] how narratives work on us, as readers, to create models of understanding [..]\u201d (Brooks 1984: XIII). Selvom vi er enige i Brooks\u2019 optik, synes Efterforskningen<\/em> at ville udfordre m\u00f8nstrene. Serien leger med en mangel p\u00e5 klassisk afl\u00e6sning af mening og tilbyder i stedet et blik ind i m\u00f8rke, ensomhed, meningsl\u00f8shed og blokering af en fremadskridende handling og tid gennem brugen af \u2019tidsbilleder\u2019. Lange indstillinger af hav og dykkere formidler politiets arbejde p\u00e5 kolde, m\u00f8rke arbejdsdage (fig. 4). Seerne ved, hvad de antageligt kommer til at finde i dybet, men ikke hvor og hvorn\u00e5r. De ved heller ikke, hvordan<\/em> karaktererne reagerer emotionelt p\u00e5 fundet og forl\u00f8bet. Det traditionelle puslespilsarbejde, seerne normalt oplever i en krimi, er alts\u00e5 her afl\u00f8st af indlevelsen i professionelle, personlige og emotionelle reaktioner p\u00e5 sagen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Seerne f\u00f8lger dykkerne p\u00e5 de lange, kolde arbejdsdage (afsnit 5).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Serien delte vandene<\/h2>\n\n\n\n

Selv inden Efterforskningen<\/em> blev vist, delte den i h\u00f8j grad vandene. Nogle mente, det var for tidligt at skabe \u2019underholdning\u2019 ud af s\u00e5 spektakul\u00e6r og morbid en drabssag (bl.a. Gunhild Agger). Andre mente, at det var i orden. I forl\u00e6ngelse heraf vurderede Agger, at man normalt ville have ventet l\u00e6ngere tid med at filmatisere sager som denne (Nielsen & Nielsen 2019). I samme kritiske boldgade beskrev dramatiker Katrine Wiedemann Efterforskningen<\/em> som \u201ddet endegyldige bevis p\u00e5 de kreative branchers moralske fallit\u201d (Wiedemann 2019). Ogs\u00e5 Kim Walls egen k\u00e6reste, Ole Stobbe, kritiserede serien. Han havde f\u00f8rst indvilliget i at samarbejde med tv-holdet under udviklingen af serien, men trak sig efterf\u00f8lgende fra processen og kom med udtalelser som denne:<\/p>\n\n\n\n

Vores mareridt skulle g\u00f8res til underholdning for seernes, pengenes og for, hvad jeg ans\u00e5, for at v\u00e6re en utilstr\u00e6kkelig moralsk forklarings, skyld. Bestemt ikke for vores skyld og slet, slet ikke for Kims. Hun skulle v\u00e6re grundlag for serien p\u00e5 samme m\u00e5de, som et fad er grundlag for servering af kage: essentiel, og samtidig helt underordnet<\/p>(Stobbe 2019)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af, at Lindholm og TV 2 var hurtige p\u00e5 aftr\u00e6kkeren i filmatiseringen af ub\u00e5dssagen, og fortsatte udviklingen uden k\u00e6restens billigelse, blev serien ogs\u00e5 rost. Fx lyder overskriften i en artikel udgivet af DR<\/em> d. 29. sep. 2020: \u201dKontroversiel TV 2-serie om ub\u00e5dssag bliver storrost af anmelderne: \u2019Sober og dr\u00f8nsp\u00e6ndende\u2019\u201d (Christensen 2020). Ved 1. afsnits premiere, havde ogs\u00e5 1.009.000 seere fundet vej til tv-sk\u00e6rmen. I den anledning skrev TV 2 f\u00f8lgende: \u201dDet er f\u00f8rste gang i 3\u00bd \u00e5r (n\u00e5r vi ser bort fra TV 2s Badehotellet<\/em> og TV 2s julekalendere), at et afsnit af dansk fiktion har over \u00e9n million seere p\u00e5 danske tv-kanaler\u201d (TV 2s Facebook-side, okt. 2020). Til sammenligning skal dog n\u00e6vnes, at DR-serier i de seneste to \u00e5rtier har domineret dansk drama, og overtrumfet TV 2, b\u00e5de ift. antallet af awards<\/em> og seergunst. Til sammenligning havde Forbrydelsen <\/em>s\u00e5ledes hele 2.107.000 seere, da sidste afsnit af s\u00e6son 1 l\u00f8b over sk\u00e6rmen i november 2007. Alligevel kalder Vogelsang det for en bedre modtagelse, end ventet, da sagen og fiktionaliseringen af den netop var s\u00e5 omdiskuteret (Philipsen & Pilegaard 2021b). Hun g\u00f8r desuden opm\u00e6rksom p\u00e5, at streaming-tal ikke medregnes i Gallups seertal, hvorfor serien har haft flere seere end tabellen nedenfor viser.<\/p>\n\n\n\n

Efter 4. afsnit meldte TV 2 ud, at Efterforskningen<\/em> havde opn\u00e5et den h\u00f8jeste seer-kvalitetsvurdering p\u00e5 dansk tv i fire m\u00e5neder, nemlig 4,5 p\u00e5 skalaen fra 1-5. Kritikken af serien fortsatte imidlertid ogs\u00e5 efter premieren. Nu var den m\u00f8ntet p\u00e5 seriens langsomme og kedsommelige tempo \u2013 en kritik, vi ogs\u00e5 har kunnet lokalisere i vores sp\u00f8rgeskema, og som m\u00e5ske afspejler sig i de dalende seertal. Allerede ved 2. afsnit var seertallet faldet til 840.000. Tallene faldt yderligere, men steg igen senere p\u00e5 s\u00e6sonen.<\/p>\n\n\n\n

Tiden og tilskuerens kedsomhed<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af at seertallet faldt, steg seerkvalitetsvurderingen samtidig. Nedenfor ses en oversigt over udviklingen i Efterforskningens<\/em> seertalsvurderinger. Denne er udarbejdet p\u00e5 baggrund af seer-unders\u00f8gelsen foretaget af Gallup.dk. I l\u00e6sningen af tallene skal man huske, at Gallup ikke medtager seertal fra streaming.<\/p>\n\n\n\n

Afsnit<\/strong><\/td>Seertal i alt<\/strong><\/td>Seertalsvurdering<\/strong><\/td><\/tr>
1.<\/td>1.009.000<\/td>4,4<\/td><\/tr>
2.<\/td>840.000<\/td>4,3<\/td><\/tr>
3.<\/td>783.000<\/td>4,5<\/td><\/tr>
4.<\/td>795.000<\/td>4,6<\/td><\/tr>
5.*<\/td>803.000<\/td>4,7<\/td><\/tr>
6.<\/td>741.000<\/td>4,5<\/td><\/tr>
<\/td><\/td><\/td><\/tr><\/tbody><\/table>
* En uge efter Peter Madsens flugtfors\u00f8g i virkeligheden

<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Igennem hele Efterforskningen<\/em>s sendeperiode havde serien den h\u00f8jeste seerkvalitetsvurdering ud af TV 2s mest sete programmer. JydskeVestkysten<\/em> skrev bl.a. i en anmeldelse, at resultatet var: \u201dvelment, sobert og kedeligt\u201d (Hyllested 2020). Vores survey n\u00e5r frem til omtrent samme resultat: Serien er kedelig og sober. \u00c9n af respondenterne skrev bl.a. f\u00f8lgende: \u201dHar set tre afsnit nu, og skal bestemt ikke se mere. Sobert og redeligt, men udramatisk og kedeligt. S\u00e5 efterforskeren fors\u00f8mmer familien for arbejdet, men skal bruge adskillige scener med at stresse af p\u00e5 jagt og p\u00e5 skydebanen, jamen, for helvede, alts\u00e5\u2026\u201d (fig. 5). En anden respondent tilf\u00f8jede: \u201dHar h\u00f8rt at slutningen er god, men lige nu f\u00f8lger jeg mest med for at brokke mig over den. Den er s\u00e5\u00e5\u00e5 kedelig\u201d. Selvom Efterforskningen <\/em>af flere – b\u00e5de respondenter, seere, studerende fra Manuskriptudvikling og anmeldere – beskrives som kedelig ved f\u00f8rste blik, har den alts\u00e5 samtidig h\u00f8stet anerkendelse og en p\u00e6n andel seere. De manuskriptstuderende var forbeholdne over for seriens mangel p\u00e5 en tydelig karakterudvikling (Philipsen 2021a), hvilket vi vender tilbage til i n\u00e6ste artikel. Men en del af dem valgte samtidig at se den til vejs ende frivilligt, og kedede sig ikke ved slutningen kun ved begyndelsen. Det tyder p\u00e5, at det langsommelige tempo i serien har skabt noget andet end et klassisk plotbeg\u00e6r, og at seerne har l\u00e6st frem efter dette \u2019andet\u2019. Det er ogs\u00e5 interessant, at seerkvalitetsvurderingen steg, n\u00e5r seertallene faldt. Det kan bl.a. skyldes, at de seere, der var vedholdende, oplevede en kvalitetsstigning i l\u00f8bet af serien.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Det generer en respondent at Jens fors\u00f8mmer familien og i stedet stresser af p\u00e5 jagt (afsnit 3).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

To skridt frem og et tilbage<\/h2>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em>s klippere, Adam Nielsen og Peter Brandt, har sammensat episoderne med relativt lange indstillinger. Eksempelvis er der i afsnit 4 en scene ude fra havet i en b\u00e5d, hvor seerne i fire minutter bliver bedt om at vente p\u00e5 at finde ud af, om en lighund opfanger et duftspor af ligdele eller ej (fig. 6). I afsnittet har man f\u00e5et pr\u00e6senteret, at politiet p\u00e5 opfordring fra Joachim Wall, nu v\u00e6lger at g\u00f8re brug af svenske lighunde i arbejdet med at finde de sidste og afg\u00f8rende kropsdele. Politiet har allerede fundet Walls torso. Men hvis de skal kunne d\u00f8mme \u2019den sigtede\u2019 for mord, er de n\u00f8dt til at finde de sidste kropsdele som bevismateriale. Her ber\u00f8rer serien tematikken, at du i det danske retssystem er uskyldig, indtil andet er bevist. Netop her kommer satsningen med at bruge svenske lighunde ind i billedet. Og s\u00e5 starter ellers den lange r\u00e6kke af tidsbilleder med at skabe en venten og en varen. Seerne tildeles, i scenen med lighunden, rigeligt med tid til at t\u00e6nke over og tvivle p\u00e5, om teamet nu er p\u00e5 rette spor eller ej i forhold til deres nye metode. Var det nu klogt eller dumt at lytte p\u00e5 ofrets far i valget af hundepatrulje? Man f\u00e5r endda understreget sin tvivl, idet Christian siger til hundef\u00f8reren, at hans hund ikke virker, men f\u00e5r tilbage i hovedet, at hunden virker fint. I denne scene er prim\u00e6rt anvendt tidsbilleder. Dette formidler kedsomheden og den p\u00e5kr\u00e6vede t\u00e5lmodighed i efterforskningsarbejdet videre til seerne gennem brud med det sensomotoriske skema og m\u00e5ske ogs\u00e5 brud p\u00e5 seernes s\u00e5kaldte \u2019transtekstuelle motivation\u2019 (Bordwell 2014: 36), alts\u00e5 de \u2019skemaer\u2019, som de gerne forbinder krimigenren med.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Tiden tr\u00e6kkes i langdrag mens seeren og karaktererne venter p\u00e5 om lighunden fanger sporet (afsnit 4).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ligesom den resterende del af efterforskningen, iscenes\u00e6ttes efters\u00f8gningen efter ligdele ogs\u00e5 som under et tidspres, da advokaten, Jakob (Pilou Asb\u00e6k), udtaler, at gerningsmandens f\u00e6ngsling kun er blevet forl\u00e6nget med fire uger. Politiet skal alts\u00e5 inden for de n\u00e6ste fire uger have fundet de sidste dele, s\u00e5 de kan konkludere, hvordan Kim Wall blev sl\u00e5et ihjel. Ellers kan gerningsmanden ikke sigtes og d\u00f8mmes for mord. Idet dykkerne efter n\u00e6sten hver eneste dykning melder tilbage, at de ingenting har fundet p\u00e5 havbunden, v\u00e6lger Jens derp\u00e5 at inddrage oceanograf, Torben Vang (Jens Andersen). Hj\u00e6lpen fra ham f\u00f8rer til, at de – efter lidt omveje og mange lange og tidskr\u00e6vende oceanografiske udregninger – kommer videre i efterforskningen. P\u00e5 baggrund af ham finder de nemlig en tr\u00f8je, et ben og hovedet, som viser sig afg\u00f8rende for sagen, fordi den retsmedicinske afdeling vurderer, at d\u00f8ds\u00e5rsagen m\u00e5ske findes d\u00e9r. Det viser sig dog, at der ikke – som forventet – er skader p\u00e5 ligets hoved, og afsnit 4 slutter derfor med sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt man nu starter forfra i efterforskningen, eller hvordan man s\u00e5 finder svaret p\u00e5 d\u00f8ds\u00e5rsagen? Dette er episode 4\u2019s cliffhanger, og gennem s\u00e5danne fort\u00e6llegreb form\u00e5r serien alligevel, p\u00e5 sin egen lavm\u00e6lte facon, at skabe og pirre en potentiel nysgerrighed hos seerne.<\/p>\n\n\n\n

Tiden standses og s\u00e6ttes i gang<\/h2>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende analyse fra dele af episode 4 illustrerer det \u00e5rsags- og virkningsforhold, der eksisterer i narrationen. Nemlig at hver gang efterforskningen g\u00e5r i st\u00e5 eller er p\u00e5 bar bund, sker der to ting: 1) Man oplever som seer den frustration og tidsudstr\u00e6kning, som det handlingslammede team samt Walls for\u00e6ldre st\u00e5r i, og man frygter, at retf\u00e6rdigheden nu ikke sker fyldest alligevel. 2) Tiden s\u00e6ttes i gang igen, idet teamet v\u00e6lger at inddrage andre hj\u00e6lpere. Vi vender tilbage til, hvilke funktioner netop disse hj\u00e6lpere har. Her vil vi fremh\u00e6ve, at n\u00e5r nye akt\u00f8rer hives ind, i form af fx svenske hunde, danske dykkere eller en n\u00f8rdet oceanograf, s\u00e6tter det tiden i sving igen og leger med seernes forventninger om, at det f\u00f8rer arbejdet i en ny retning og dermed et skridt t\u00e6ttere p\u00e5 opklaringen. Hypotesedannelsen beror bl.a. p\u00e5 de forl\u00f8bsskemaer, som seerne typisk danner p\u00e5 baggrund af tidligere krimiserier. Bordwell kalder den form for motiveret hypotesedannelse for \u2019transtekstuel motivation\u2019 (Bordwell 2014: 36). Via den vil seerne ofte opleve, at n\u00e5r nye opklaringer i en mordg\u00e5de bringes frem, kommer handlingen typisk et skridt t\u00e6ttere p\u00e5 afsl\u00f8ringen af morderen. Men her opst\u00e5r \u2019d\u00f8de punkter\u2019 i opklaringen. At bruge s\u00e5kaldte \u2019red herrings\u2019 (fejlspor) og omveje i en krimi, er ikke et ukendt greb. Det s\u00e6rlige i Efterforskningen<\/em> er imidlertid, at opklaringen af d\u00f8ds\u00e5rsagen hele tiden g\u00e5r to skridt frem og et tilbage i et meget langsomt og ikke ret underholdende tempo. N\u00e5r politiet g\u00f8r nye fund, fx n\u00e5r de finder Walls hoved (episode 4), vil seerne typisk forvente, at man nu kommer videre i sagen og t\u00e6ttere p\u00e5 opklaringen. Men afsnittet slutter med, at retsmedicinsk afdeling melder tilbage, at der ikke er skader at finde p\u00e5 hovedet. Alts\u00e5 to skridt frem og et tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Dette skaber en udfordring af seernes transtekstuelle motivation, hvis de forventer, at serien er en klassisk krimi. Soundvenue<\/em> omtalte serien som en krimi, da den kom frem, mens TV 2 blot lancerede den som et drama. Nedenfor nuancerer vi dette med Vogelsangs eget bud p\u00e5, at Efterforskningen <\/em>ogs\u00e5 kan kaldes for et \u2019krimidrama\u2019. Uanset genre-etiketten er pointen her, at serien er et drama, der udfordrer, hvordan en efterforskning ofte udl\u00e6gges i fiktion. Den baserer sig mere p\u00e5 den reelle case end p\u00e5 andre krimier. Og den tilf\u00f8jer et lag af grublen over, hvad et samfund stiller op med meningsl\u00f8s uretf\u00e6rdighed. Den g\u00f8r det til og med p\u00e5 en ekstraordin\u00e6r langsom m\u00e5de, der tillader sig at kede seerne undervejs. Mindre action, flere refleksioner. Agger kalder den i en kronik for: \u201dklassisk socialrealistisk public-service-drama\u201d (Agger 2020). Hun udpeger det som en naturlig udvikling, at DR og TV 2, bringer serier som disse som en slags modsvar til den skarpe konkurrence, de mange streamingtjenester s\u00e6tter vores nationale broadcastere i. Danmarks svar p\u00e5 den konkurrence kan if\u00f8lge hende enten v\u00e6re samproduktioner med streaming-giganter (fx The Rain <\/em>2018) eller at hente socialrealismen frem og krydre genrerne st\u00e6rkt med denne dv\u00e6lende, danske tradition fra 1970\u2019erne og 80\u2019erne. Efterforskningen<\/em> synes at g\u00f8re netop det sidste. Dermed udfordrede den konkurrencen fra streaming-tjenester og s\u00f8rgede for, at der kom et dansk realisme-pr\u00e6get bud p\u00e5 serien, f\u00f8r andre fulgte efter.<\/p>\n\n\n\n

Seriens efterf\u00f8lgende afsnit (5) illustrerer ogs\u00e5, at handlingen gang p\u00e5 gang bev\u00e6ger sig i langsomme loops og p\u00e5 en m\u00e5de starter forfra. Afsnittet indledes med en scene, hvor Jens snakker i telefon med Jakob, som bl.a. siger, at de stadig ingen tungtvejende beviser har for at kunne d\u00f8mme den sigtede for mord. Efterf\u00f8lgende i starten af afsnittet itales\u00e6tter Jens ogs\u00e5 handlingsforl\u00f8bets status: \u201dS\u00e5 starter vi forfra\u201d (Afsnit 5: 03:07) (fig. 7). Selvom vi vil argumentere for, at Efterforskningen<\/em> har en f\u00f8ljetonstruktur, hvor brikkerne f\u00f8rst til sidst (episode 6) falder p\u00e5 plads, er der flere gange undervejs, hvor sagen s\u00e5ledes stopper op og kr\u00e6ver, at teamet starter forfra. Dermed skal seeren ogs\u00e5 v\u00e6re med p\u00e5 at starte forfra og give n\u00e6ste afsnit en chance. Serien kunne b\u00e5de ses som flow<\/em>-tv mandag aften, men ogs\u00e5 streames p\u00e5 TV 2 Play, hvor det var muligt at se n\u00e6ste afsnit p\u00e5 forskud. Seeren kunne alts\u00e5 selv v\u00e6lge, om forl\u00f8sningen af, hvordan sagen kom videre, skulle ske \u00f8jeblikkeligt eller p\u00e5 ugentlig basis.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: \u201cS\u00e5 starter vi forfra\u201d. Opklaringsarbejdet retarderes konstant (afsnit 5).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dG\u00f8r noget, Jens!\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Efterforskningen<\/em> b\u00e6rer, som n\u00e6vnt oven for, pr\u00e6g af mange tidsbilleder, der g\u00f8r det m\u00e6rkbart, hvor lang tid en dansk efterforskning realistisk set kan tage. Tidens udstr\u00e6kning og dens \u201cto skridt frem og et tilbage\u201d-struktur, underst\u00f8tter d\u00e9t, vi nedenfor foresl\u00e5r at kalde for: \u2019det iterative narrativ\u2019, idet de tr\u00e6kker tiden yderligere i langdrag. Et eksempel er i afsnit 1, da Jens kommer hjem efter at have indledt arbejdet med efters\u00f8gningen i ub\u00e5dssagen. Derhjemme har han og hans kone, Kirstine, bes\u00f8g af Jens\u2019 datter, Cecilie, og hendes k\u00e6reste, Anders. Jens iscenes\u00e6ttes i afsnittet som frav\u00e6rende, fordi han bliver ringet op fra sit arbejde. Datteren fort\u00e6ller, at hun er gravid, og idet hun siger det, ringer Jens\u2019 telefon igen, og han v\u00e6lger at g\u00e5 ud for at tage den. Da han kommer tilbage, er datteren og k\u00e6resten g\u00e5et. Jens f\u00e5r at vide af Kirstine, at de er taget hjem, og her iscenes\u00e6ttes Jens som g\u00e5et i st\u00e5 ved at vise ham i et affektionsbillede i en n\u00e6r framing (fig.8). Jens handler s\u00e5ledes ikke p\u00e5 informationen, men st\u00e5r blot og kigger. Det vil sige at han vises som \u00e9n, der opf\u00f8rer sig relativt handlingslammet her: et moderne menneske der ser og ikke handler.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Jens st\u00e5r handlingslammet tilbage (afsnit 1).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er et interessant paradoks, idet en efterforsker netop gerne skulle kendes p\u00e5 sin evne til at agere. Men her er det dels Jens\u2019 privatliv, han stopper op i, og dels afspejler det en autenticitet, idet det er menneskelig genkendeligt, at man kan falde i hak, hvis man pr\u00e6senteres for afg\u00f8rende nyheder. At man tyer til tryghed og s\u00e6dvaner (som for Jens = arbejde) illustrerer en autenticitet, hvorved man kan argumentere for, at Efterforskningen<\/em> har flere elementer af dansk socialrealisme end genre-ligheder med amerikanske krimi-serier som CSI<\/em> (2000-) og Barry<\/em> (2018). Disse serier er, trods meget forskellige toner, karakteriseret ved et h\u00f8jere klippetempo og mere handlende hovedkarakterer, end vi ser det praktiseret her i vores serie. Om det medf\u00f8rer en fornyelse af krimi-genren i danske socialrealistiske gevandter, er op til den enkelte seer. Men skal vi f\u00f8lge argumentationen fra kronikken af Agger, er dette netop dansk tv-dramas modsvar til streaming-giganternes konkurrence-marked (Agger 2020a).<\/p>\n\n\n\n

I afsnit 5 gives seerne den oplysning, at dykkerne har fundet saven, der blev brugt til at partere liget. Denne oplysning formidles til Jens. Problemet er, at saven blev fundet langt v\u00e6k fra ub\u00e5dens egentlige rute. Jens\u2019 reaktion er ikke at handle p\u00e5 den nye information. I stedet reflekterer han. Han f\u00e5r en masse oplysninger om, hvad der er sket, og hvordan dykkerne har t\u00e6nkt sig at l\u00f8se problemet. Gennem affektionsbilledet iscenes\u00e6ttes Jens s\u00e5ledes endnu en gang som momentvis \u2019lammet\u2019, fordi han igen blot kigger og intet g\u00f8r (Afsnit 5: 12:00) (fig. 9). Men netop i hans evne til at stoppe op og t\u00e6nke forfra, ligger ogs\u00e5 kimen til i sidste ende at f\u00e5 indsamlet beviser og rejst sigtelsen. Han er s\u00e5ledes iscenesat som en karakter med en brist (at tilsides\u00e6tte datteren), og en karakter, der ikke er ret handlende. Men ogs\u00e5 som \u00e9n, der klogt reflekterer sig frem til l\u00f8sninger og til sidst – med hj\u00e6lp fra kollegaen Maibritt – f\u00e5r den mist\u00e6nkte sigtet. TV 2 Fiktions prioritering har \u2013 if\u00f8lge Green og Vogelsang \u2013 v\u00e6ret at leve op til TV 2\u2019s mantra om at ville tage afs\u00e6t i en karakter og s\u00e5 dykke ned i det alment menneskelige og det menneskelige drama, hvor DR typisk dykker mere ned i samfundslaget. Dette bestyrker ogs\u00e5, hvorfor TV 2 lancerede deres serie som et drama og ikke en krimi. I interviewet med Vogelsang uddyber hun dette genre-perspektiv: \u201dHvis du ser en krimi, er det opklaringen, du er sp\u00e6ndt p\u00e5. Det er man ikke<\/em> i Efterforskningen<\/em>, derfor er det mere et drama end en krimi\u201d (Philipsen & Pilegaard 2021b).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Endnu engang er Jens momentvis \u2018lammet\u2019 (afsnit 5).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Opl\u00f8sning af tid og meningsl\u00f8shed<\/h2>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende analyse-nedslag er blot et udpluk af de tidsbilleder, der er at finde i Efterforskningen<\/em>. Seriens billedr\u00e6kkef\u00f8lge underst\u00f8tter dermed langsommeligheden i en brug af syuzhet, som potentielt kan skabe sp\u00e6nding. Det kan den gennem at generere en frustration hos seerne: Kom nu videre! Derved kan seriens billedr\u00e6kkef\u00f8lger og orkestrering af syuzhet ogs\u00e5 potentielt set hens\u00e6tte seerne i samme affektive tilstand, som syuzhet formidler: handlingslammelse – eller ogs\u00e5 en dedikation til d\u00e9t, at \u2019den sigtede\u2019 skal d\u00f8mmes. Tidsbillederne kommunikerer ogs\u00e5 at sigtelsen kr\u00e6ver halvanden m\u00e5neds t\u00e5lmodigt og koldt politiarbejde, n\u00e5r det skildres i en dansk kontekst som her. Som n\u00e6vnt er der i Efterforskningen <\/em>anvendt et mix af bev\u00e6gelses- og tidsbilleder, men hovedv\u00e6gt p\u00e5 de sidste. Bev\u00e6gelsesbilleder bruges bl.a. i de scener, hvor der omsider er gevinst for dykkerne, hvilket medf\u00f8rer, at efterforskningens arbejde igen skrider fremad. De bruges alts\u00e5 d\u00e9r, hvor der illustreres en karaktercentreret \u00e5rsagssammenh\u00e6ng og en evne til at handle (Bordwell 2014: 157). Men med sin dominans af tidsbilleder, der viser venten, t\u00e5lmodighed, omveje i opklaringsarbejdet og transportscener mv. demonstrerer serien, at den er mere i familie med Nordic Noir end mere klassiske krimiserier (Hochscherf & Philipsen 2017). Den tematiserer ogs\u00e5, at i Danmark tager det lang tid at opklare en kompleks sag. Hvilket st\u00e5r i mods\u00e6tning til fx en serie som CSI<\/em>, hvor der gerne opklares et mord per afsnit. Efterforskningens<\/em> seere l\u00e6ser alts\u00e5 ikke frem mod nye mord, men n\u00e6rmere nye spor.<\/p>\n\n\n\n

\u201cIf we (the viewers) are not reading for the plot then what?\u201d Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l stillede vi indledningsvis. Vores bud p\u00e5 et svar er, at st\u00f8rstedelen fulgte med i Efterforskningen<\/em>, fordi de nysgerrigt h\u00e5bede at blive klogere p\u00e5, hvordan efterforskerne fik d\u00f8mt den sigtede, hvordan personerne, der var involveret i sagen, reagerede, og m\u00e5ske ogs\u00e5 hvordan seerne selv reagerede f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. At der dv\u00e6les ved disse forhold i narrationen, giver de sm\u00e5 plot kvalitet, mens det store overordnede plot – hvem myrdede Kim Wall – jo allerede var afsl\u00f8ret. Efterforskningen<\/em> tilb\u00f8d dermed noget andet end mere klassiske krimier. Det s\u00e6rlige ved denne serie var, at den tillod sig at formidle en national, nutidig drabssag kun f\u00e5 \u00e5r efter den reelle sag. Dermed anvendtes n\u00e6r<\/em>historie og en udeladelse af morderen. Det var signifikante greb fra Lindholm, Miso og TV 2 Fiktion, da de fleste seere, med en s\u00e5 pr\u00e6sent og prek\u00e6r sag, har en mening om den. TV 2 har et public-service-ansvar og risikerede dermed ogs\u00e5 at blive kritiseret for at bruge en statslig kanal til form\u00e5let. Gunhild Agger, der var skeptisk over for serien, kalder den nu for \u2019en mulig vej efter dansk dramas \u2019Guldalder\u2019, fordi serien viser et nyt take<\/em> p\u00e5 d\u00e9t at skildre en efterforskning og et stykke kompliceret politiarbejde\u2019 (Agger 2021).<\/p>\n\n\n\n

Skepsis blev m\u00e5ske vendt til respekt, fordi serien tegnede et loyalt portr\u00e6t af dem, der arbejdede h\u00e5rdt p\u00e5 en sigtelse og dermed undlod at skabe morbid underholdning ud af selve morderens historie. Vogelsang har, som n\u00e6vnt, foresl\u00e5et subgenren \u2019krimidrama\u2019 som etikette. Hun har ogs\u00e5 udtalt, i vores forskningsinterview, at \u201dDet er en meget dansk tradition, at vi skal vente en \u00e5rr\u00e6kke, f\u00f8r vi laver den [serien om en reel sag]\u201d (Philipsen & Pilegaard, 2021b), men at konkurrencen fra globale streaming-tjenester netop medvirker til, at dansk drama m\u00e5 revurdere dette tidsaspekt, idet Netflix osv. ikke<\/em> venter med at formidle s\u00e5danne sager. \u201dVi ville hellere lave historien selv, end at se den udfoldet fx p\u00e5 Netflix\u201d, sagde Vogelsang (Philipsen & Pilegaard, 2021b). Hermed s\u00e6tter den globale konkurrence dansk drama i en ny situation, som Efterforskningen <\/em>h\u00e5ndterer.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6rhistorisk r\u00f8rt<\/h2>\n\n\n\n

Seerne bliver i Efterforskningen<\/em> tilbudt at blive \u2019n\u00e6rhistorisk r\u00f8rt\u2019. At serien er \u2019n\u00e6rhistorisk\u2019 var et udtryk, som Green anvendte i vores forskningsinterview (Philipsen & Pilegaard 2021a). At man kan blive \u2019historisk r\u00f8rt\u2019, er et udtryk, der stammer fra Mikkel Beha i Kurs mod fjerne kyster<\/em>, s\u00e6son 3, episode 3 (2016). Beha bliver historisk r\u00f8rt, da han bes\u00f8ger en \u00f8, han har dr\u00f8mt om at opleve, siden han var barn. M\u00f8det skaber en st\u00e6rk og overv\u00e6ldende emotion. Man bliver som seer potentielt set r\u00f8rt eller draget ind i Efterforskningen<\/em>, netop fordi den indbyder til refleksion og emotion. N\u00e5r det i episode 6 illustreres, at Wall-for\u00e6ldrene stifter en fond for deres datter og v\u00e6lger at k\u00e6mpe videre for kvindelige journalister i stedet for at blive bitre, indbyder det til at blive r\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske g\u00f8r det sympatien og r\u00f8relsen st\u00f8rre, at det er en n\u00e6rhistorisk og reel sag, frem for en gammel historisk sag, der formidles. M\u00e5ske indlevelsen ogs\u00e5 tilbydes gennem, at serien tager sig god tid til transportscener og at vise lange m\u00f8rke gange p\u00e5 kontorerne, lange kolde dage p\u00e5 arbejde i havet, og et stort antal frivillige, der deltager i en m\u00f8jsommelig efterforskning. Tempoet levner plads til at seerne kan have en \u2019medfort\u00e6ller\u2019 k\u00f8rende i deres eget hoved, som Green udtalte det (Philipsen & Pilegaard 2021a). Mange mennesker husker, hvor de var, da 9\/11 ramte World Trade Center, eller da dykkerne fandt Kim Walls hoved i havet, efter at Madsen havde proklameret sin uskyld. Dette kan engagere seerne, ogs\u00e5 fordi temaet i serien bl.a. er tilf\u00e6ldigt drab, meningsl\u00f8shed, at v\u00e6re p\u00e5 det forkerte sted p\u00e5 det forkerte tidspunkt – hvilket alle mennesker kan blive ramt af. S\u00e5 meget desto mere r\u00f8rende, at det m\u00f8jsommelige arbejde resulterer i, at den sigtede kan d\u00f8mmes. At meningsl\u00f8sheden f\u00e5r modspil. Skildringen af Wall-for\u00e6ldrene, der overkommer bitterheden og s\u00f8ger mod lyset, stifter en fond og holder tale til nye, kvindelige, modige journalister, fylder ikke ret meget i den faktiske fort\u00e6lletid. Men den prenter sig alligevel ind i bevidstheden som en mulighed for at blive r\u00f8rt og at r\u00f8re en meningsfylde (Philipsen & Pilegaard 2021). Ligeledes tilbyder det en emotionel involvering, at serien skildrer, hvordan Jens tilgiver Maibritt hendes fejl. Han behandler hende n\u00e6rmest som en datter, og dermed viser han, at han er i stand til at rumme de f\u00f8lelser og udvise den tillid, som ogs\u00e5 for\u00e6ldreskab, solidaritet og f\u00e6llesskab kr\u00e6ver.<\/p>\n\n\n\n

Vi har i vores unders\u00f8gelse af Efterforskningen<\/em> vist, hvordan tiden i denne f\u00f8ljeton skildres som langsommelig, og hvordan handlingen bygger p\u00e5 en reel sag, hvis udfald allerede var verdenskendt ved seriens start. Dermed fratages seerne en klassisk suspense<\/em> og en klassisk \u2019reading for the plot\u2019-mulighed, der er opretholdt, hvis man fiktionelt skildrer en uopklaret sag, som fx Finchers film Zodiac<\/em> (2007). Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi stillede i starten af artiklen, var: Keder seerne sig p\u00e5 baggrund af dette? Eller f\u00e5r de i serien tilbud om en anden oplevelse, der erstatter beg\u00e6ret efter traditionel fremdrift? Vi vil ud fra vores unders\u00f8gelse argumentere for, at Efterforskningen <\/em>netop tilbyder noget andet, som kommer den t\u00e5lmodige og reflekterende tilskuer til gode. Den tilbyder tid til refleksioner over uretf\u00e6rdighed og handlingslammelse i et moderne samfund udtrykt p\u00e5 en moderne m\u00e5de. Den tilbyder det statement,<\/em> at man kan stole p\u00e5 professionalismen hos politiet og p\u00e5 f\u00e6llesskabet. Den skildrer moderne menneskers veje i en uretf\u00e6rdig modernitet. Den tilbyder til geng\u00e6ld ikke en ret veludviklet karakterudvikling. Men dette uddyber vi kritisk i n\u00e6ste artikel.<\/p>\n\n\n\n

Seriens brug af tidsbilleder efterlader potentielt set seerne med tid til eftert\u00e6nksomhed. Det kan v\u00e6re refleksioner ind i selve l\u00e6sningen af serien: Hvad sker der nu, hvad er n\u00e6ste trin i opklaringen, som f\u00f8lge af den handlingslammelse, man ser? Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re refleksioner ud til seernes eget liv: Hvordan afspejler serien mine egne erfaringer som moderne menneske? Eller det kan v\u00e6re refleksioner over tid: Hvordan peger det billede, serien nu dv\u00e6ler ved, tilbage eller frem i tid? Tidsbilleder kan f\u00e5 seerne til at t\u00e6nke og ikke mindst f\u00f8le indad og ikke blot l\u00e6se fremad. De hindres i deres vante l\u00e6sning og transtekstuelle motivation forbundet med mere klassiske krimier gennem de greb, der er anvendt, og som vores analyse har fremh\u00e6vet: Manglen p\u00e5 at vise en morder i navn og skikkelse. Manglen p\u00e5 et action-pr\u00e6get tempo. I stedet tilbydes de en intensitet gennem det langsomme tempo og efterforskernes insisteren p\u00e5 sammenhold og retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, \u201cwhat are we reading for\u201d i Efterforskningen<\/em>, m\u00e5 svaret v\u00e6re: seerne l\u00e6ser fortsat efter et plot. Men \u00e9t, der forankrer sig i den meningsfuldhed, som det komplekse karakterarbejde og seriens tidsdv\u00e6len tilbyder. Karakterarbejdet uddyber vi i artiklen: \u201dRetf\u00e6rdighedens beskyttere: karakterudvikling i Efterforskningen<\/em>\u201d, som ogs\u00e5 publiceres i 16:9<\/em>. P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan man i Efterforskningen<\/em> formidler noget n\u00e6rhistorisk uden at skr\u00e6mme eller kede seerne, og uden at formidlingen bliver uetisk, er svaret trefoldigt:<\/p>\n\n\n\n

  1. Det kan g\u00f8res gennem at skrive et godt manuskript (Lindholms arbejde) med v\u00e6gt p\u00e5 temaer som: sammenhold og arbejdsdedikation i stedet for ondskab – herunder ved helt at \u2019fjerne\u2019 morderen.<\/li>
  2. At g\u00f8re dette p\u00e5 en reflekteret m\u00e5de, der levner plads til seernes egne tanker og r\u00f8relser.<\/li>
  3. At tr\u00e6kke p\u00e5 en reel case, der i udgangspunktet interesserer seerne, og at involvere faktiske elementer (Jens M\u00f8ller-karakteren, Walls hund, dykkerne og sagens kronologiske forl\u00f8b mv.) direkte i serien, hvilket kan generere trov\u00e6rdighed.<\/li><\/ol>\n\n\n\n

    Efterforskningen<\/em> viste mere \u2019true investigation\u2019 end \u2019true crime\u2019, vil vi \u2013 ud fra vores unders\u00f8gelse \u2013 konkludere. Den gjorde det p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke skr\u00e6mte seerne v\u00e6k, og som til og med indb\u00f8d til, at serien (via Miso Film) blev solgt til HBO og vist i USA. Dette illustrerer et interessant take <\/em>p\u00e5 den globale streaming-konkurrencesituation, som dansk tv-drama st\u00e5r i.<\/p>\n\n\n\n

    \n

    * * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

    Fakta<\/h2>\n\n\n\n

    Vores artikel knytter an til Pilegaards 16:9<\/em>-artikel om Lindholms manuskript til filmen Kapringen <\/em>(Pilegaard, 2020), som indkredser hans skrivestil og temaer. Lindholm vandt i \u00f8vrigt, sammen med Vinterberg, manuskriptprisen for filmen Druk<\/em> (2020). Den blev givet for bedste Europ\u00e6iske filmmanuskript ved European Film Award 12. dec. 2020. Efterforskningen<\/em> kan stadig ses via TV 2 Play.<\/p>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n