{"id":10032,"date":"2021-05-28T20:04:19","date_gmt":"2021-05-28T18:04:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10032"},"modified":"2021-05-28T20:04:23","modified_gmt":"2021-05-28T18:04:23","slug":"jojo-rabbit","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/05\/jojo-rabbit\/","title":{"rendered":"Skal vi v\u00e6re sure p\u00e5 Jojo Rabbit? – Forst\u00e5elser og modtagelse af historie p\u00e5 film"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Taika Waititis Oscar-vindende film Jojo Rabbit<\/em> er utallige gange blevet kaldt kontroversiel, fordi den bevidst leger kispus med det, vi ved fra historieb\u00f8gerne. Men er en film som denne problematisk for vores billede af fortiden, idet den banaliserer og underminerer forst\u00e5elsen af et af nyere histories m\u00f8rkeste kapitler? Eller kan fiktionaliseringen faktisk bidrage med nye perspektiver p\u00e5 2. Verdenskrig? Gennem en dobbeltanalyse med udgangspunkt i forskellige modtagerpositioner unders\u00f8ger denne feature muligheder og komplikationer forbundet med historisk fiktion.<\/h5>\n\n\n\n

Da buddhismen i l\u00f8bet af det 6. \u00e5rhundrede fandt vej fra Indien til bl.a. Japan, befandt de buddhistiske pr\u00e6ster sig i lidt af en kattepine. De stod nemlig over for at skulle formidle religionens hellige skrifter, der var nedskrevet p\u00e5 Sanskrit, til den lokale, analfabetiske befolkning. L\u00f8sningen blev at skabe en r\u00e6kke visuelle v\u00e6rkt\u00f8jer, herunder de cirkelformede figurer kaldet mandalaer, der lettere kunne forklare og levendeg\u00f8re den buddhistiske l\u00e6re. De visuelle medier kunne langt fra rumme alle nuancerne af buddhismens komplekse id\u00e9grundlag, men pr\u00e6sterne vurderede alligevel, at de med deres bredere appel ville v\u00e6re gavnlige for udbredelsen af den buddhistiske \u00e5nd og verdensforst\u00e5else. Som tiden gik, blev billeder og figurer stadig dybere integreret i religionen i takt med, at flere og flere blev bekendt med buddhismen gennem dem \u2013 og ikke de hellige skrifter. I dag vil mange mene, at visuelle repr\u00e6sentationer har overtaget den v\u00e6sentligste formidlerrolle og m\u00e5ske endda er vigtigere for buddhismen som religion end de originale tekster (Rosenstone 2006, s. 154).<\/p>\n\n\n\n

Er der her tale om en deroute, hvor det autentiske og \u00e6gte langsomt \u00e6des op af kunstneriske friheder og et konstant fokus p\u00e5 at ramme laveste f\u00e6llesn\u00e6vner? Eller er det snarere et udtryk for, at de visuelle medier med deres evne til at g\u00f8re fort\u00e6llinger levende, vedkommende og underholdende, er et vigtigt supplement til udbredelse og diskussion af eksperternes hovedbrud?<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende er l\u00e5nt fra filmforsker Robert A. Rosenstone, der som \u00e9n af mange har gjort sig tanker om sammenh\u00e6ngen mellem den skrevne historie og historie p\u00e5 film og tv. I dag er de visuelle medier nemlig ofte den prim\u00e6re kilde, hvorfra b\u00f8rn og voksne former deres forst\u00e5else af fortiden (se bl.a. Edgerton 2001, s. 1). I den forbindelse dukker med j\u00e6vne mellemrum nye film og tv-serier op i medielandskabet, der tr\u00e6kker forskere og l\u00e6gfolk til tasterne for diskutere, hvad historisk fiktion m\u00e5 og ikke m\u00e5. Herhjemme er de mange diskussioner om DR-serien 1864<\/em> (2014) et af de mest markante eksempler, men ogs\u00e5 en serie som den norske Atlantic Crossing<\/em> (2020) har bragt forskellige perspektiver p\u00e5 film og tv som historieformidler frem i lyset (se f.eks. Lundberg 2021).<\/p>\n\n\n\n

Min fantasiven, Hitler<\/h2>\n\n\n\n

Da de f\u00f8rste plakater til Jojo Rabbit<\/em> (Taika Waititi) kom p\u00e5 gaden i efter\u00e5ret 2019 h\u00e6vede \u00f8jenbrynene sig givetvis p\u00e5 mange forbipasserende biografg\u00e6ngere. For bag den lille dreng i uniform stod en karakter med verdenshistoriens nok mest genkendelige oversk\u00e6g og lavede \u201dkanin\u00f8rer\u201d med sin h\u00e5nd (fig. 1). En komedie. Om naziregimet. Kan man det? Jojo Rabbit<\/em> er blot det sidste skud p\u00e5 stammen af komediefilm, som bl.a. t\u00e6ller Charlie Chaplins The Great Dictator<\/em> (1939), Mel Brooks\u2019 The Producers <\/em>(1967) og David Wnedts Er ist wieder da<\/em> (2015), der har rejst dette sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Plakaten til Jojo Rabbit<\/em> l\u00e6gger ikke just op til en alvorlig fort\u00e6lling om stormagtspolitik, j\u00f8deforf\u00f8lgelser eller andre klassiske aspekter fra historieb\u00f8gerne om 2. Verdenskrig.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmen kredser om den 10-\u00e5rige Jojo (Roman Griffin Davis), hvis fjogede fantasiven, Hitler (Taika Waititi), mod slutningen af 2. Verdenskrig fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe og opmuntre ham til at opfylde sin st\u00f8rste dr\u00f8m \u2013 at blive Tysklands bedste nazist. Jojo m\u00f8der imidlertid modstand, da han p\u00e5 en tr\u00e6ningslejr for unge nazistaspiranter ikke er i stand til at dr\u00e6be en kanin, og derfor havner nederst i den nazistiske f\u00f8dek\u00e6de. Endnu v\u00e6rre g\u00e5r det, da han opdager, at hans mor, Rosie (Scarlett Johansson), som resultat af sine anti-nazistiske overbevisninger, i hemmelighed huser den j\u00f8diske pige, Elsa (Thomasin McKenzie), der b\u00e5de skr\u00e6mmer og fascinerer Jojo (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: B\u00e5de Jojo og fantasi-Hitler er f\u00f8rst skr\u00e6mt over at have en j\u00f8de i hjemmet. Langsomt m\u00e5 Jojo dog give slip p\u00e5 sine ideologiske overbevisninger i takt med, at han udvikler et t\u00e6ttere forhold til Elsa.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jojo Rabbit <\/em>blev i 2020 nomineret til fem Oscars og vandt for bedste filmatisering. Inden da havde filmen imidlertid v\u00e6ret igennem m\u00f8llen af anmeldere, eksperter og brugere p\u00e5 det store internet, der hver gav deres besyv med i forhold til muligheder og faldgruber ved at portr\u00e6ttere nazister som komiske og dybt inkompetente.<\/p>\n\n\n\n

Modtagerpositioner som et spektrum<\/h2>\n\n\n\n

I et fors\u00f8g p\u00e5 anskueligg\u00f8re, hvorfor historiske film og tv-serier gang p\u00e5 gang giver anledning til uenigheder og debat, kan der opstilles et spektrum, som forskellige modtagere kan placere sig forskelligt indenfor. Spektrets yderpositioner har bl.a. Kim Toft Hansen betegnet som henholdsvis en historiekritisk <\/em>og en historieforhandlende <\/em>tilgang (Hansen 2016, s. 34).<\/p>\n\n\n\n

Den historiekritiske tilgang ser i sin yderste instans historisk korrekthed som et ideal i sig selv. Den deler s\u00e5ledes langt hen ad vejen den akademiske historieskrivnings traditionelle m\u00e5l om at n\u00e5 frem til et s\u00e5 autentisk billede af fortiden som overhovedet muligt (Edgerton 2001, s. 4). En historiekritisk tilgang i sin rendyrkede form er en sj\u00e6ldenhed i vor tid, idet de fleste i dag er enige om, at historiske v\u00e6rker \u2013 p\u00e5 trods af, at de altid vil indeholde kunstneriske friheder \u2013 har en vis berettigelse som middel til at skildre historie. Der ses dog j\u00e6vnligt historiekritiske elementer i diverse debatter, n\u00e5r f.eks. historikere og andre interesserede parter taler om gr\u00e6nser for den kunstneriske frihed og \u00e6rgrer sig over, at film og tv tegner et forfejlet billede af fortiden (se f.eks. Almbjerg og Lindberg 2021). Et andet eksempel er de beskyldninger om historiemisbrug, som flere danske politikere rettede mod Ole Bornedal for tv-serien 1864<\/em> (Bondebjerg et al. 2017, s. 287).<\/p>\n\n\n\n

I den modsatte ende af spektret findes den historieforhandlende position, der i stedet for at se fortidsskildringen som et m\u00e5l i sig selv, anskuer fortiden som et middel til at fort\u00e6lle en god historie og formidle et bestemt budskab. Sat p\u00e5 spidsen mener denne position, at fortiden frit kan formes, vendes og str\u00e6kkes efter forgodtbefindende for at n\u00e5 frem til en bestemt pointe. I en mere moderat form g\u00e5r den historieforhandlende position ind for, at den skrevne, akademiske historie og de visuelle mediers historieformidling er to vidt forskellige st\u00f8rrelser, og som f\u00f8lge deraf ikke kan d\u00f8mmes efter samme m\u00e5lestok. Det giver ikke mening at diskutere autenticitet, for levende billeder kan aldrig v\u00e6re autentiske (se f.eks. Brunbech 2015). If\u00f8lge Rosenstone, der selv er en central repr\u00e6sentant for denne tilgang, er det langt bedre at tale om, hvad historien kan bidrage med nu og her, end hvorvidt et v\u00e6rk er historisk korrekt:<\/p>\n\n\n\n

[\u2026] seeing such works not just in terms of whether all their individual moments can be verified, but rather in terms of whether their overall portraits or vision has something meaningful and important to say about our past (Rosenstone 2006, s. 49).<\/p>\n\n\n\n

I Rosenstones optik kan historisk fiktions visuelle metaforer og seerens st\u00e6rke f\u00f8lelsesm\u00e6ssige engagement s\u00e5ledes hj\u00e6lpe modtageren til at \u201dt\u00e6nke historisk\u201d p\u00e5 en m\u00e5de, som den skrevne historie sj\u00e6ldent kan (s. 8; 16).<\/p>\n\n\n\n

Enhj\u00f8rning til aftensmad og b\u00f8rn med bazookaer: Et historiekritisk perspektiv<\/h2>\n\n\n\n

Fra et historiekritisk perspektiv starter Jojo Rabbit<\/em> interessant ud ved at sammenklippe filmens intro med en r\u00e6kke scener fra Leni Riefenstahls propagandadokumentar Triumph des Willens<\/em> (1935). Herefter klippes til Jojo og hans uniformerede kammerater, der entusiastisk heiler af deres lungers fulde kraft (fig. 3). Der sl\u00e5s an til en fort\u00e6lling, som m\u00e5ske kan l\u00e6re os noget om den nazistske indoktrinering af b\u00f8rn og unge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Waititis skildring af den naive spejderidyl minder til forveksling om scener fra Wes Andersons Moonrise Kingdom<\/em> (2012).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Inden da har seerne imidlertid allerede stiftet bekendtskab med Waititis tydeligt karikerede Hitler-karakter i filmens indledende scene. Her holder fantasivennen en peptalk for Jojo, hvorefter sidstn\u00e6vnte i ren \u201dnazi-ekstase\u201d h\u00e6mningsl\u00f8st heiler Hitler rundt p\u00e5 gader og str\u00e6der til tonerne af The Beatles\u2019 \u201dKomm gib mir deine Hand\u201d, den mindre kendte tysksprogede version af storhittet \u201dI Want To Hold Your Hand\u201d. I en senere scene, hvor en Gestapo-gruppe gennems\u00f8ger Jojos hjem, siges ordene \u201dheil Hitler\u201d 33 gange p\u00e5 et minut. Overdrivelserne og de satiriske overtoner er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Jojo Rabbit<\/em> fremst\u00e5r ikke som en film, der g\u00f8r sig de store ambitioner om historisk korrekthed. Ganske vist er skriften p\u00e5 propagandaplakaterne tysk, og virkelige historiske begivenheder finder da ogs\u00e5 vej ind i karakterernes replikker hist og her, men karaktererne taler, som de ofte g\u00f8r i Hollywoodfilm uanset geografisk placering, alle engelsk \u2013 nogle med britisk og andre med klich\u00e9fyldt tysk accent. Den manglende autenticitet bliver for alvor tydeliggjort da de 10-\u00e5rige p\u00e5 tr\u00e6ningslejren f.eks. skal l\u00e6re at kaste h\u00e5ndgranater, og senere i filmen indg\u00e5r i deciderede krigshandlinger med rifler og granatkastere (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Waititis version af Hitler er lige s\u00e5 virkelig som den enhj\u00f8rning, han spiser til aftensmad.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvis seeren \u00f8nsker at l\u00e6re noget om Tyskland under 2. Verdenskrig, er der med andre ord bedre steder at lede, hvilket nok ogs\u00e5 var forventeligt, da der jo er tale om en sort komediefilm. Alligevel er Jojo Rabbit<\/em> blevet beskyldt for at tage for let p\u00e5 nazismen (se. f.eks. Uhlich 2019; White 2019). Selvom filmen har sine alvorlige \u00f8jeblikke \u2013 bl.a. da Jojo finder Rosie h\u00e6ngt og dermed oplever regimets grusomheder p\u00e5 n\u00e6rmeste h\u00e5nd \u2013 er ingen af de b\u00e6rende karakterer specielt onde. Jojo er naiv og upr\u00f8vet, Elsa er et offer, Rosie er en del af den civile modstandskamp, og de resterende nazister er mest af alt bare inkompetente. Vi ser samtidig Captain Klenzendorf (Sam Rockwell), der er Jojos n\u00e6rmeste nazistiske leder, d\u00e6kke over, at Jojo skjuler Elsa, og til sidst i filmen redder han Jojo fra de allieredes antinazistiske repressalier (fig. 5). Bl.a. Ricard Brody har beskrevet, hvordan denne fremstilling af nazisterne som harml\u00f8se og til tider endda gode, er problematisk \u2013 ikke blot fordi den giver et fortegnet billede af det overordnede historiske narrativ, men fordi det ogs\u00e5 kan f\u00e5 os til at tage for let p\u00e5 vor tids neo-fascistiske fraktioner (Brody 2019). Nazister er ikke ufarlige, hverken dengang eller i dag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Den flamboyante og en\u00f8jede Kaptajn Klenzendorf overbeviser p\u00e5 sympatisk vis en allieret soldat om, at Jojo er j\u00f8de, hvorfor sidstn\u00e6vnte f\u00e5r lov at g\u00e5 fri.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvom filmen ikke n\u00f8dvendigvis fors\u00f8ger at opretholde en illusion om at v\u00e6re historisk korrekt, kan f.eks. banaliseringen af nazisternes ondskab alts\u00e5 fra et historiekritisk perspektiv have negative konsekvenser for forst\u00e5elsen af fortiden samt tilgangen til vores samtid.<\/p>\n\n\n\n

Nazisme i b\u00f8rneh\u00f8jde: Et historieforhandlende perspektiv<\/h2>\n\n\n\n

Hvis man i stedet bev\u00e6ger sig over p\u00e5 den modsatte side af spektret og tager de historieforhandlende analysebriller p\u00e5, er Jojo Rabbits<\/em> fremstilling af nazismen ikke p\u00e5 samme m\u00e5de problematisk \u2013 faktisk tv\u00e6rtimod. Filmens manglende historiske autenticitet kan nemlig anskues som en pointe i sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Waititi har udtalt, at han i forberedelserne til filmen ikke udf\u00f8rte nogen research p\u00e5 Hitler, fordi han ikke \u00f8nskede at portr\u00e6ttere ham, som han var, men som han kunne se ud i en nazistisk-indoktrineret 10-\u00e5rigs hoved (Utichi 2019). Jojo er lille, svag og ensom, men finder styrke og mening i den nazistiske sag, som han gennem hele sit korte liv har f\u00e5et fyldt i hovedet gennem propaganda og anden systematisk agitation. Dette forhold legemlig\u00f8res gennem fantasivennens mange brandtaler og opmuntrende ord. I takt med at Jojos nazistiske glansbillede gennem filmen langsomt smuldrer, \u00e6ndrer den fiktive Hitler karakter. Den muntre og selvsikre fantasi-F\u00fchrer bliver gradvist mere desperat og ubehagelig samtidig med, at Jojo i bedste coming of age-stil unders\u00f8ger sin identitet v\u00e6k fra det oprindelige udgangspunkt. Udviklingen kulminerer, da han i en af filmens afsluttende scener sparker Hitler ud ad vinduet (fig. 6). Den karikerede fantasiven bliver s\u00e5ledes b\u00e5de et billede p\u00e5 ideologiens umiddelbare tiltr\u00e6kningskraft, dens indlejrede had, samt det godes sejr over det onde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Jojo sender sin tidligere bedste ven ud p\u00e5 de evige slagmarker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jojo Rabbit<\/em> blev af Waititi netop lanceret som en \u201danti-hate satire\u201d (Den of Geek 2019). Dette etableres f.eks. gennem karakterernes omfattende itales\u00e6ttelse af absurde klich\u00e9er om j\u00f8der. De unge nazister l\u00e6rer bl.a. at kende j\u00f8derne p\u00e5 deres hugt\u00e6nder, slangetunger, horn og sk\u00e6l (fig. 7), hvorfor det ryster Jojos verdensbillede, at Elsa ligner en helt almindelig tysk pige. Hadet er absurd, og overdrivelse fremmer forst\u00e5elsen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Elsa adskiller sig betragteligt fra de j\u00f8der, Jojo l\u00e6rer om p\u00e5 tr\u00e6ningslejren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Samtidig str\u00f8mmer der filmen igennem en \u00e5re af optimisme og lys i m\u00f8rket. Denne kommer bl.a. til udtryk gennem Rosies mange hjertevarme fors\u00f8g p\u00e5 at modarbejde Jojos nazistiske tendenser og opmuntre ham, n\u00e5r han er frustreret. Hun fort\u00e6ller ham, at k\u00e6rlighed er st\u00e6rkere end alt andet og udtrykker gang p\u00e5 gang gl\u00e6de ved at danse. Efter Rosies d\u00f8d, sp\u00f8rger Jojo Elsa, hvad hun vil g\u00f8re som det f\u00f8rste, n\u00e5r hun bliver fri, hvortil hun svarer: \u201dDanse\u201d. Og i filmens sidste scene, hvor krigen er slut, og de to unge mennesker tr\u00e6der over d\u00f8rt\u00e6rsklen og ud i friheden, er dette netop, hvad de spontant g\u00f8r (fig. 8). Dans bliver symbolet p\u00e5 friheden og det gode midt i det onde, hvorefter filmens optimistiske budskab understreges med et afsluttende citat af Rainer Maria Rilke: \u201dLet everything happen to you. Beauty and terror. Just keep going. No feeling is final.\u201d Dermed bruger og former Waititi fortiden for at n\u00e5 frem til et budskab fyldt med samtids- og fremtidsrelevans, som for ham og den historieforhandlende position er vigtigere end en autentisk forst\u00e5else af fortiden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: I afslutningsscenen danser nazi-drengen og j\u00f8depigen med hinanden p\u00e5 \u00e5ben gade til en tysk version af David Bowies \u201dHeroes\u201d. Waitits valg om at skildre 2. Verdenskrigs r\u00e6dsler fra et barns perspektiv er langt fra nyt. Mark Herman gjorde det p\u00e5 dyster vis i The Boy in the Striped Pyjamas<\/em> (2008), ligesom Roberto Benigni i La vita \u00e9 bella<\/em> (1997) fokuserede p\u00e5 den uovervindelige k\u00e6rlighed i nazisternes koncentrationslejre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Modtagelsen af Jojo Rabbit<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Af ovenst\u00e5ende dobbeltanalyse kan uddrages, at historie p\u00e5 film og tv altid vil v\u00e6re en dialog mellem afsender og modtager. Hvor \u00e9n modtager vil tolke historisk fiktion p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, fordi vedkommende g\u00e5r til historiske v\u00e6rker med en forventning om at l\u00e6re noget om fortiden, tolker en anden det anderledes, fordi vedkommende f.eks. v\u00e6gter underholdningsv\u00e6rdi og budskab langt h\u00f8jere end autenticitet. Af samme \u00e5rsag giver det ikke meget mening at tale om f.eks. historiemisbrug som en form for objektiv definition. En bevidst eller ubevidst fejlagtig skildring af fortiden, der fremst\u00e5r som misbrug for \u00e9n seer, vil v\u00e6re b\u00e5de acceptabel og meningsgivende for en anden.<\/p>\n\n\n\n

Hvor historiekritiske r\u00f8ster ad flere omgange gav sig til kende i modtagelsen af Jojo Rabbit<\/em> i udlandet, fokuserede n\u00e6rmest ingen i den danske presse p\u00e5 de mulige problematikker, der kan v\u00e6re ved at fremstille Tyskland under 2. Verdenskrig p\u00e5 en komisk forvr\u00e6nget m\u00e5de, da filmen blev udsat for den danske anmelderstands skarpslebne blyanter. Filmen blev gang p\u00e5 gang omtalt som \u201dkontroversiel\u201d, men vurderingerne og diskussionerne tog i langt h\u00f8jere grad udgangspunkt i, hvorvidt humoren er vellykket, ligesom flere mente, at Jojo Rabbit<\/em> faktisk ikke er kontroversiel nok (Ritzau 2020). Noget tyder p\u00e5, at vi godt kan grine af Hitler \u2013 i hvert fald i Danmark. Om forklaringen p\u00e5 dette skal findes i en uh\u00f8jtidelig, dansk tilgang til satire, eller i det faktum, at det \u2013 i mods\u00e6tning til i debatterne om 1864<\/em> \u2013 ikke direkte er vores <\/em>nationale arves\u00f8lv, der er p\u00e5 spil, er en anden diskussion. N\u00e5r dette er sagt, er bl.a. filmens Oscar-statuette og dens IMDB-rating p\u00e5 7,9 i skrivende stund et udtryk for, at den historieforhandlende tilgang til historiske fiktion ogs\u00e5 ser ud til at v\u00e6re den dominerende uden for vores gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 skal vi v\u00e6re sure?<\/h2>\n\n\n\n

Ligesom de fleste andre modeller er spektret mellem den historiekritiske og den historieforhandlende modtagerposition en grov forsimpling af en r\u00e6kke komplekse, individuelle og kollektive variable, der konstant er i forandring. Blot fordi en modtager indtager et historieforhandlende standpunkt i forbindelse med en historisk komedie, kan den subjektive gr\u00e6nse for, hvad en instrukt\u00f8r m\u00e5 og ikke m\u00e5, sagtens ligge et helt andet sted, n\u00e5r der f.eks. er tale om et mere alvorstungt historisk drama. Ligesom vi g\u00e5r til forskellige genrer med forskellige forventninger, g\u00e5r vi ofte til forskellige undergenrer inden for historisk fiktion med forskellige krav til autenticitet. Derfor er den enkelte modtagers placering p\u00e5 spektret dynamisk, og vil som regel variere fra v\u00e6rk til v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Af samme \u00e5rsag kan modtagerens position nemt p\u00e5virkes af faktorer uden for selve v\u00e6rket. De mange diskussioner om f.eks. 1864<\/em> udsprang bl.a. af, at serien modtog 100 millioner kroner fra Folketinget dedikeret til et historisk drama, der \u201dkunne fort\u00e6lle danskerne noget om deres historie\u201d (Bondebjerg et al. 2017, s. 284). P\u00e5 denne m\u00e5de fik mange seere fra start indlejret et historiekritisk syn p\u00e5 serien og dermed en vis forventning om autenticitet, der \u00e5bnede for alverdens diskussioner om historisk (u)korrekte gev\u00e6rer og skjorteknapper. Omvendt indgyder hverken traileren, plakaten eller Waititis branding af Jojo Rabbit<\/em> forventninger om autenticitet \u2013 tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende analyse er \u00e9t af utallige eksempler p\u00e5, at en film eller tv-series v\u00e6rdi ikke kun er indlejret i selve v\u00e6rket, men i stedet opst\u00e5r i dialog med publikum. Om det er i orden at lave et frygteligt historisk kapitel i verdenshistorien om til en komisk fort\u00e6lling om h\u00e5b, eller der grund til at v\u00e6re bekymret over s\u00e5dan et valg, m\u00e5 v\u00e6re op til den enkelte seer at vurdere. Og faktisk er det m\u00e5ske endda gennem dialogen og debatten mellem de historiekritiske og historieforhandlende r\u00f8ster, at vi l\u00e6rer at forst\u00e5 historiens mange nuancer, og dermed kan opn\u00e5 en sund og reflekteret tilgang til fortid p\u00e5 film.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Jojo Rabbit havde premiere ved Toronto Film Festival den 8. september 2019 og i Danmark den 16. januar 2020. Den modtog seks Oscar-nomineringer ved Oscar-uddelingen 2020 og vandt for bedste filmatisering (Best adapted Screenplay).<\/p>\n\n\n\n

Film og tv-serier<\/h3>\n\n\n\n