{"id":10008,"date":"2021-05-05T21:07:58","date_gmt":"2021-05-05T19:07:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=10008"},"modified":"2021-07-15T09:47:53","modified_gmt":"2021-07-15T07:47:53","slug":"mank","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/05\/mank\/","title":{"rendered":"Lirekassemandens abe: En forfatter tr\u00e6der i karakter"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
[ Denne artikel indeholder spoilers! ]<\/h5>\n\n\n\n
David Finchers l\u00e6nge ventede biopic Mank<\/em> (2020) puster liv til en gammel kontrovers: Hvem var den egentlige ophavsmand til Citizen Kane<\/em> (1941)? En film mange anser som verdens bedste. Men Mank<\/em> er ogs\u00e5 en fort\u00e6lling om, hvordan den alkoholiserede og selvdestruktive manuskriptforfatter Herman J. Mankiewicz m\u00e5 sno sig i 1930ernes amerikanske studiesystem. Isak Thorsen kigger n\u00e6rmere p\u00e5 det virvar af referencer Mank<\/em> tr\u00e6kker til Hollywoods storhedstid og Citizen Kanes<\/em> tilblivelse og efterm\u00e6le.<\/h5>\n\n\n\n

I 1971 blev den toneangivende og respekterede amerikanske filmkritiker Pauline Kaels essay \u201cRaising Kane\u201d bragt i The New Yorker<\/em>. I essayet udfordrede Kaels dengang autoritative stemme instrukt\u00f8ren Orson Welles\u2019 andel i tilblivelsen af manuskriptet til Citizen Kane<\/em>. Kael fremh\u00e6vede derimod manuskriptforfatteren Herman J. Mankiewicz som den egentlige kreative drivkraft, og i begyndelsen af 1970erne skabte det lange essay en hel del polemik.<\/p>\n\n\n\n

Vidunderbarnet Welles var i 1970 vendt tilbage til USA efter n\u00e6sten 20 \u00e5rs frivilligt eksil, og en ny generation af cineaster, filmforskere og filmskabere stod parat til at hylde den hjemvendte mester. Med Citizen Kane<\/em> var Welles som 25-\u00e5rig tr\u00e5dt ind p\u00e5 filmscenen med et brag af en film, som han b\u00e5de havde produceret, instrueret, spillede hovedrollen i, og han var medforfatter til. Welles opfyldte dermed kriterierne for at v\u00e6re en \u00e6gte auteur, der i de \u00e5r indgik som et v\u00e6sentligt punkt i vurderingen af, hvilke film der var v\u00e6rd at besk\u00e6ftige sig med. At rokke ved den piedestal Welles var blevet sat op p\u00e5, fik flere til at g\u00e5 i forsvar for hans position som filmens uomtvistelige skaber (1).<\/p>\n\n\n\n

Selvom David Fincher i Mank <\/em>har nedtonet konflikten mellem Mankiewicz og Welles, som i sin far Jack Finchers oprindelige manuskript var h\u00e6vnagtig og nedg\u00f8rende overfor Welles (Harris 2020), har filmen endnu engang sat sindene i bev\u00e6gelse. Welles\u2019 datter Beatrice betragter Mank<\/em> som et slag i ansigtet p\u00e5 sin far (Kelly 2021), og Welleskenderen Joseph McBride, der i 1970erne var en af Welles\u2019 argeste forsvarere, er en blandt flere, som endnu engang har deltaget i forsvaret af Welles som Citizen Kane<\/em>s skaber (McBride 2020).<\/p>\n\n\n\n

Over 80 \u00e5r efter premieren p\u00e5 Citizen Kane<\/em>, og mere end 50 \u00e5r efter Kael publicerede sit essay, er kontroversen om, hvem der stod bag manuskriptet nok ikke v\u00e6sentlig eller aktuel for de fleste. Men Citizen Kane<\/em> er ikke hvilken som helst film. Den franske ny b\u00f8lge-instrukt\u00f8r Francois Truffaut skulle efter sigende have udtalt, at Citizen Kane<\/em> sandsynligvis er den film, \u201cthat has started the largest number of filmmakers on their careers\u201d (Kael, s. 160). I 1960erne var Citizen Kane<\/em> den film, der blev skrevet mest om (Caringer, s. 120), og fra 1962 og 50 \u00e5r frem l\u00e5 Citizen Kane<\/em> som nummer et p\u00e5 det ansete britiske filmtidsskrift Sight and Sound<\/em>s liste over verdens bedste film \u2013 i \u00f8jeblikket ligger den nummer to \u2013 og p\u00e5 American Film Institutes liste over de 100 bedste amerikanske film i de sidste 100 \u00e5r ligger Welles\u2019 debutfilm nummer et. Citizen Kane<\/em> st\u00e5r endnu som en af de mest kritikerroste og anerkendte film i filmhistorien, og man skal ikke underkende den s\u00e6rlige aura, der er omkring den og Welles som filmskaber.<\/p>\n\n\n\n

Welles anerkendte Mankiewitcz\u2019 bidrag til Citizen Kane<\/em>, men fremh\u00e6vede alligevel: \u201cI was the one who made the picture, after all \u2013 who made the decisions\u201d (Rosenbaum 1993, s. 54). Welles var st\u00f8dt og s\u00e5ret over Kaels essay, og sammenlignede siden sit fors\u00f8g p\u00e5 at genetablere sit renomme som skaberen af Citizen Kane<\/em> med at fjerne lort med handsker p\u00e5, \u201cthe gloves keep getting shittier \u2013 but the shit doesn\u2019t get any glovier\u201d (Patterson 2001) (fig. 1-2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Welles og Mankiewicz arbejder p\u00e5 manuskriptet til Citizen Kane i \u00f8rkenen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: De to forfattere bag manuskriptet til Citizen Kane<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mank<\/em> baserer sig p\u00e5 et n\u00e6sten 30 \u00e5r gammelt manuskript skrevet af instrukt\u00f8ren David Finchers far, Jack Fincher, og tr\u00e6kker i vid udstr\u00e6kning p\u00e5 Kaels udl\u00e6gning af begivenhederne. I filmens f\u00f8rste scene f\u00e5r Mankiewicz f\u00f8lgende r\u00e5d: \u201cTell the story you know\u201d. \u201cI don\u2019t know that writer\u201d, svarer han. Som Mank<\/em> skrider frem, bliver det dog tydeligt, at med manuskriptet til Citizen Kane<\/em> fort\u00e6ller Mankiewicz netop den historie, han kender.<\/p>\n\n\n\n

En kanelbolle med mange lag<\/h2>\n\n\n\n

Mank<\/em> er b\u00e5de en fort\u00e6lling om Mankiewicz\u2019 liv i 1930erne og en bitters\u00f8d hilsen til \u00e5rtiets amerikanske film, Citizen Kane<\/em>, og Hollywood. I Mank<\/em>s stil har Fincher valgt at l\u00e6gge sig t\u00e6t op ad datidens film. Mank<\/em> er i sort og hvid, og lyden er optaget med udstyr af \u00e6ldre dato, som giver en varmere og noget anderledes rumklang. Flere scener er skabt med bagprojektion, som er en gammeldags og ganske sj\u00e6ldent brugt teknik i vores digitale tid. Fincher har endda tilf\u00f8jet filmen un\u00f8dvendige \u2018cigarette burns\u2019, de sm\u00e5 runde cirkler \u00f8verst i h\u00f8jre side af billedet, der f\u00f8r i tiden gav filmoperat\u00f8ren signal om, at nu var det tid til at skifte filmspole. Skulle Fincher have taget skridtet fuldt ud, burde han nok have skudt filmen i Academy ratio og ikke formatet 2.20:1 (se fig. 3-4).<\/p>\n\n\n\n

Citizen Kane<\/em> er ber\u00f8mmet for sin flashbackstruktur, som k\u00e6des sammen af journalisten Thompsons s\u00f8gen efter meningen med karakteren Charles Foster Kanes sidste ord p\u00e5 d\u00f8dslejet \u2013 \u2019Rosebud\u2019. Som Mankiewicz forklarer i Mank<\/em>, er Citizen Kane<\/em> ikke en lige linje, men en stor cirkel, ligesom en kanelsnegl. Mank<\/em> l\u00e6ner sig op ad en lignende flashbackstruktur. Med et br\u00e6kket ben, isoleret i en fl\u00e6kke p\u00e5 kanten af Mojave-\u00f8rkenen, har Mankiewicz 60 dage til at f\u00e5 afsluttet manuskriptet til American<\/em>, der siden f\u00e5r titlen Citizen Kane<\/em>. Samtidig sidder Welles i Hollywood og arbejder p\u00e5 sin version. Opholdet i \u00f8rkenen danner rammen for en r\u00e6kke flashbacks, som viser de brudstykker af Mankiewicz\u2019 liv, der i en eller anden form ender i manuskriptet til Citizen Kane<\/em>. Mank<\/em> bev\u00e6ger sig dermed i et referencefelt mellem fiktionens fremstillingen af historiske begivenheder og den endelige fiktion, Citizen Kane<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Br\u00f8drene Mankiewicz i stole med rosenmotiv p\u00e5 rygl\u00e6net i Mank<\/em>. Mank<\/em> (tv.) er optaget i formatet 2.20:1.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: Rosenmotivet p\u00e5 Kanes k\u00e6lk i Citizen Kane<\/em>. Citizen Kane<\/em> (th.) er optaget i Academy ratio.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nogle eksempler kan illustrere det mere eller mindre tydelige virvar af referencer. I en scene, hvor Orson Welles\u2019 vrede g\u00e5r ud over en tr\u00e6kasse, som han smadrer mod en v\u00e6g, giver Mank<\/em> \u00e5benlyst en forklaring p\u00e5 Citizens Kane<\/em>s skabelsesproces. \u201cThat is just what we need when Susan leaves Kane\u201d, siger Mankiewicz inspireret, og begynder straks at notere p\u00e5 et stykke papir. Kender man Citizen Kane<\/em>, husker man et tilsvarende vredeudbrud, da Kane bliver forladt af sin anden kone Susan Alexander.<\/p>\n\n\n\n

Referencerne mellem Mank<\/em>s diegese og Citizen Kane<\/em> tager ogs\u00e5 en noget indforst\u00e5et karakter, som n\u00e5r Mankiewicz giver f\u00f8lgende bem\u00e6rkning til sit manuskript, \u201cYou can not capture a man\u2019s entire life in two hours\u201d. Hvilket minder om en af de sidste meget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige replikker i Citizen Kane<\/em>, hvor journalisten Thompson opsummerer sin forg\u00e6ves s\u00f8gen med, \u201cI don\u2019t think a word can explain a man\u2019s life\u201d.<\/p>\n\n\n\n

De intertekstuelle referencer tager i nogle scener en ganske indforst\u00e5et karakter og peger i ganske mange retninger. Eksempelvis da Mankiewicz i sit \u00f8rkenskrivehi f\u00e5r bes\u00f8g af sin bror, Joe. Br\u00f8drene sidder i stole, hvor der p\u00e5 rygl\u00e6net er malet et rosenmotiv. Rosenmotivet er n\u00e6rmest identisk med det, der er malet p\u00e5 den k\u00e6lk, Kane leger med som barn i Citizen Kane<\/em>. Rosebud er som n\u00e6vnt Kanes sidste ord, og kan tolkes som en reference til Kanes uskyldsfyldte barndom, hvor han legede med sin k\u00e6lk i sneen. Joe fort\u00e6ller Mankiewicz, at rygtet i Hollywood er, at Rosebud er en reference til skuespilleren Marion Davies\u2019 k\u00f8nsdele. Den fiktive figur Kane er modelleret over den virkelige person William Randolph Hearst. Hans elskerinde var skuespilleren Marion Davies, hvis k\u00f8nsdele han sandsynligvis omtalte som Rosebud.<\/p>\n\n\n\n

Mankiewicz, Welles og Hollywood<\/h2>\n\n\n\n

I en fort\u00e6lling om tilblivelsen af Citizen Kane<\/em> er det p\u00e5faldende, at Orson Welles kun optr\u00e6der i f\u00e5 korte scener eller som en stemme i telefonen. \u00c9n af de f\u00f8rste gange vi ser Welles, er det i en uskarp silhuet, da han bes\u00f8ger Mankiewicz\u2019 hospitalsseng. If\u00f8rt en bredskygget hat og sl\u00e6ngkappe fremst\u00e5r Welles kun skarpt i et flygtigt n\u00e6rbillede, inden han med en rungende latter forsvinder. Kostumet og Welles\u2019 ekkofyldte latter minder p\u00e5faldende om en af hans kendte radiofigurer i 1930erne, The Shadow<\/em>. Referencen kan m\u00e5ske tolkes som Welles\u2019 flygtige skyggelignende andel i manuskriptet til Citizen Kane<\/em>, men peger ogs\u00e5 indforst\u00e5et p\u00e5, at samarbejdet mellem Welles og Mankiewicz opstod i forbindelse med radioarbejde.<\/p>\n\n\n\n

\u201cAt the beginning of the thirties he had been earning $4,000 a week; at the end of the thirties, he was ghost,\u201d skriver Kael om Mankiwiecz nedadg\u00e5ende karriere (Kael 1996, s. 215). P\u00e5 b\u00f8lgen af sin succes i radioen blev Welles inviteret til at lave film i Hollywood i 1939. Welles medbragte sit ensemble af radioskuespillere, fortsatte med at lave radiospil og Mankiewicz, der manglede arbejde, blev en del af holdet som manuskriptforfatter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Orson Welles udkl\u00e6dt som sin ber\u00f8mte radiofigur The Shadow<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Welles i et lignende kostume, da vi ser skyggen af ham i Mank<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Welles har karakteriseret Mankiewicz p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n\n\n\n

And nobody was more<\/em> miserable, more<\/em> bitter, and funnier<\/em> than Mank\u2026 a perfect monument of self-destruction. But you know, when the bitterness wasn\u2019t focused straight onto you, he was the best company in the world (Rosenbaum 1993, s. 52-53).<\/p>\n\n\n\n

I skuespilleren Gary Oldmans fremstilling er Mankiewicz en intellektuel begavelse altid parat med en skarp og vittig bem\u00e6rkning men ogs\u00e5 en selvdestruktiv alkoholiker og ludoman. P\u00e5 den ene side den bittert destruktive og p\u00e5 den anden side den med det skarpe og underholdende vid, som bliver en overlevelsesstrategi for den klarsynede kyniker, der har gennemskuet magtens mekanismer i Hollywoodsystemet. For Mank<\/em> er historien om et benh\u00e5rdt studiesystem, hvor de der har magten bestemmer, om man f\u00e5r en plads p\u00e5 dr\u00f8mmefabrikkens stjernehimmel eller bliver st\u00f8dt ud i glemslens m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n

Det er i det klassiske Hollywood, at Mankiewicz man\u00f8vrerer blandt filmmoguler som Louis B. Mayer og Irving Thalberg. Mayer er i Mank<\/em> en kynisk kalkulerende chef, der er mere optaget af sine films salgstal i Tykland end den fremmarcherende nazisme, gr\u00e6der krokodillet\u00e5rer for at f\u00e5 sine ansatte til at g\u00e5 ned i l\u00f8n, og hvis sorg over sin n\u00e6rmeste medarbejder Irving Thalbergs d\u00f8d varer lige indtil begravelsen er overst\u00e5et, hvor han s\u00e6tter sig ind i sin bil, og lader sit knast\u00f8rre lommet\u00f8rkl\u00e6de sv\u00e6ve ud af sit bilvindue.<\/p>\n\n\n\n

Mank<\/em> svirrer med referencer til skuespillere, manuskriptforfattere og filmproducenter fra 1930ernes amerikanske film, og mange af dem skal man v\u00e6re kvik og vidende for at fange. I en scene introducerer Mankiewicz sin bror for Louis B. Mayer. Mayer er midt i et sk\u00e6nderi med en unavngiven mand, og r\u00e5ber, \u201cI\u2019ll cut your balls off\u201d, og manden svarer, \u201cWell, I still be a better man\u201d. Ordvekslingen refererer til en anekdote om et sk\u00e6nderi mellem Mayer og en af stumfilmens helt store Hollywoodstjerner John Gilbert. Gilbert pr\u00f8vede at tage kontrollen over sin egen karriere, men efter en uoverensstemmelse gjorde Mayer alt for at destruere Gilberts karriere, og han d\u00f8de alkoholiseret og udbr\u00e6ndt som 38-\u00e5rig i 1936. I Mank<\/em> bliver det aldrig forklaret, at det er Gilbert, vi m\u00f8der i denne korte scene, men flere gange i l\u00f8bet af filmen bliver der refereret til Gilberts begravelse. Gilbert bliver et eksempel p\u00e5, hvor galt det kan g\u00e5, hvis man l\u00e6gger sig ud med studiebosserne.<\/p>\n\n\n\n

Selvom Mankiewicz et langt stykke henad vejen forst\u00e5r at sno sig, bliver konsekvenserne af hans handlinger tydelige i den del af Mank<\/em>, der handler om guvern\u00f8rvalget i Californien mellem den st\u00e6rkt venstreorienterede demokratiske kandidat Upton Sinclair og den republikanske Frank Merriam i 1934. Der er en generel enighed blandt filmhistorikere om, at det guvern\u00f8rvalg var f\u00f8rste gang filmselskaberne i Hollywood systematisk fors\u00f8gte at p\u00e5virke den politiske udvikling, da de otte store filmselskaber i samlet trop bakkede op om genvalget af Merriam (Cohen 2016, s. 1039). I Finchers udl\u00e6gning kommer Mankiewicz ufrivilligt til at afg\u00f8re udfaldet af valget ved at plante ideen om at lave falske nyhedsfilm, der ender med at underminere Upton Sinclairs valgkamp. Karakteren Shelby, som har udf\u00f8rt de falske nyhedsfilm, kan ikke leve med sine handlinger og beg\u00e5r selvmord. Mankiewicz indordner sig imidlertid og forbliver en del af systemet.<\/p>\n\n\n\n

Lirekassemandens abe<\/h2>\n\n\n\n

Et af Kaels argumenter for, at Mankiwiecz er den egentlige ophavsmand til Citizen Kanes<\/em> manuskript, var hans personlige bekendtskab med nyhedsmogulen William Randolph Hearst. Med kontrollen over en lang r\u00e6kke af aviser og magasiner, flere radiostationer og medejerskab af filmselskaber og nyhedstjenester var Hearst i 1930erne en af de mest indflydelsesrige enkeltpersoner i USA. Som det ogs\u00e5 fremstilles i Mank, <\/em>blev Mankiewicz i 1930 en del af den s\u00e6rlige inderkreds, der fik adgang til det overd\u00e5dige palads San Simeon i Californien, hvor Hearst holdt hof.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Charles Dance i rollen som Hearst i Mank<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 8: Den virkelige William Randolph Hearst.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9: Orson Welles som Charles Foster Kane, der er modelleret over Hearsts person og liv.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8r, under og efter optagelserne af Citizen Kane<\/em> fors\u00f8gte den \u00e6rek\u00e6re Hearst at forhindre, at filmen blev f\u00e6rdig og forevist. Lighederne mellem Hearsts liv og karakteren Kane er utallige. B\u00e5de Hearst og Kane er arvinger til formuer fra minedrift og starter ud som idealistiske avisredakt\u00f8rer, men kaster principperne til side for at opn\u00e5 h\u00f8jst mulige oplagstal. Forg\u00e6ves fors\u00f8ger de begge at blive valgt til guvern\u00f8rer og for deres um\u00e5delige formuer opf\u00f8rer de hver is\u00e6r et palads fyldt med antikviteter og kunstsamlinger og med tilh\u00f8rende privat zoologisk have. Hearst gjorde alt for at underst\u00f8tte sin elskerinde Marion Davies\u2019 filmkarriere, og Kane fors\u00f8ger at g\u00f8re sin anden kone Susan Alexander til en stor operasangerinde trods hendes middelm\u00e5dige sangtalent.<\/p>\n\n\n\n

Manks<\/em> sidste flashback udspiller sig i 1937 og giver en n\u00f8gle til at forst\u00e5, hvorfor det er s\u00e5 magtp\u00e5liggende for Mankiewicz at f\u00e5 fortalt sin historie. Sejlende fuld ankommer han uanmeldt til kostumebal p\u00e5 San Simeon. Hans falmende stjerne tydeligg\u00f8res ved, at han ikke l\u00e6ngere sidder p\u00e5 den udvalgte plads til venstre for Hearst, men er blevet degraderet til en plads l\u00e6ngst v\u00e6k fra v\u00e6rten. Uopfordret indleder han en sarkastisk enetale udformet som et hypotetisk filmmanuskript, der handler om en idealist, som ender med at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med sine idealer. P\u00e5 en og samme tid er talen en gengivelse af hovedtr\u00e6kkene i Citizen Kane<\/em> og en hudfletning af aftenens magtfulde v\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

En efter en forlader g\u00e6sterne det festd\u00e6kkede bord, kun Hearst, Louis B. Mayer og Mankiewiecz, som nu st\u00e5r i sit eget opkast, er tilbage. Hearst betragter med stoisk ro Mankiewicz, mens filmmogulen Mayer i vrede udbryder, at Mankiewicz burde v\u00e6re taknemmelig og afsl\u00f8rer, at Hearst er den, som betaler halvdelen af Mankiewicz\u2019 l\u00f8n. Ikke for hans evner som manuskriptforfatter, men fordi Hearst synes, at han er underholdende. \u201dYou are nothing but a court jester\u201d, pointerer Mayer. Den klarsynede kyniker Mankiewicz er blevet taget med bukserne nede.<\/p>\n\n\n\n

For at g\u00f8re ydmygelsen total tager Hearst afsked med Mankiewicz med en lille fabel om lirekassemandens abe. If\u00f8rt sit fine kostume, snabelsko og fez er aben naivt overbevist om, at n\u00e5r den danser, s\u00e5 bliver lirekassemanden n\u00f8dt til at spille. Men virkeligheden er, at den, der betaler for musikken, bestemmer melodien, hvilket nu st\u00e5r soleklart for den ydmygede Mankiewicz.<\/p>\n\n\n\n

I Finchers udl\u00e6gning bliver manuskriptet til Citizen Kane<\/em> en h\u00e6vnlignende tilbagebetaling til Hearst og den filmbranche, der er endt med at betragte Mankiewicz som en hofnar.<\/p>\n\n\n\n

Selvom Mankiewicz i Mank<\/em> flere gange bliver advaret om, at manuskriptet til Citizen Kane<\/em> kan underminere hans karriere, og Welles tilbyder ham penge for, at Welles kan blive krediteret som eneforfatter af manuskriptet, vil Mankiewicz krediteres for at fort\u00e6lle \u2019the story he knows\u2019. Lirekassemandens abe er tr\u00e5dt i karakter, og svinger for en gangs skyld nu taktstokken.<\/p>\n\n\n\n

Mankiewicz modtog sammen med Welles en Oscar for manuskriptet til Citizen Kane<\/em> i 1942. Prisen gav ham medvind i filmbranchen i de efterf\u00f8lgende \u00e5r, men som 55\u00e5rig d\u00f8de Mankiewicz mere eller mindre udst\u00f8dt af filmbranchen og udbr\u00e6ndt af alkoholisme i 1953.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Mank<\/em> er tilg\u00e6ngelig p\u00e5 Netflix.<\/p>\n\n\n\n

Noter<\/h3>\n\n\n\n

1) Blandt to af de kendte forsvar for Orson Welles er Joseph McBrides \u201cRough Sledding with Pauline Kael\u201d Film Heritage<\/em> 7, no. 1, 1971 og Peter Bogdanovich\u2019 \u201cThe Kane Mutiny\u201d Esquire<\/em>, October 1972.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n